23948sdkhjf

Inge vil ikke acceptere madspild: Derfor redder hun kasseret frugt og grønt

Da Inge Bak Nielsen i første omgang fik præsenteret, at hun skulle arbejde med bæredygtighed, var hun ikke synderligt begejstret. Men det blev hun - faktisk i sådan en grad, at hun nu drømmer om at gøre det til sin levevej

Inge Bak Nielsen har gang i de store gryder denne fredag i vandrehjemmets køkken, hvor frugt og grønt omdannes til velsmagende marmelader.

I november etablerede hun "Bakseriet", der producerer marmelade af råvarer, som butikkerne har kasseret - det kan eksempelvis være et net, som indeholder en dårlig appelsin eller en pose æbler med et par tydeligt rådne af slagsen, som dermed ikke længere er salgsbare.

- Forleden blev jeg eksempelvis ringet op af en butik, som havde en hel palle mandariner, der havde fået frost, og de kunne ikke sælges. Men de fejler jo ikke noget, så dem købte jeg, siger Inge Bak Nielsen.

Inge Bak Nielsen er uddannet kok og er ved at tage en uddannelse i ernæring. Et af modulerne havde overskriften "økologi og bæredygtighed", og umiddelbart var det ikke et tema, som Inge Bak Nielsen fandt interessant.

- Min første indskydelse var, at det der bæredygtighed - det orker jeg virkelig ikke. Men det var der jo ikke noget at gøre ved - det er en del af uddannelsen, så jeg måtte jo bare i gang. I dag synes jeg, at det er det mest spændende i hele verdenen, siger hun.

Nørderi i køkkenet

Hun tog udgangspunkt i Verdensmål 12 - "ansvarligt forbrug og produktion" - der har til formål at reducere overforbrug og sikre, at vi bliver bedre til at genanvende ressourcer og undgå ressourcespild.

- Jeg fandt ud af, detailhandlen oftest smider brød og kager ud, men herefter følger frugt og grønt, selv om det er brugbart. Og jeg tænkte, at det da er nemt at koge noget marmelade og derved give det, der skulle have været affald, et år mere, siger hun.

Undervejs opstod ideen om at blive selvstændig marmeladeproducent.

- Jeg havde tidligere et arbejde i en kantine, hvor jeg blandt andet kogte marmelade, og der var en, som sagde til mig "hold kæft, Inge, det smager bare godt. Det kan du eddermame godt leve af", og så lagde jeg to og to sammen og startede min marmeladeproduktion.

Siden starten i november sidste år har Inge Bak Nielsen produceret omkring 2.000 glas marmelade, som sælges lokalt i Fjerritslev

- Det er nærmest nørderi, for med min baggrund som kok har jeg kendskab til hvilke fødevarer, der går godt sammen, og jeg kan godt lide at eksperimentere i køkkenet for at finde frem til en god smag. For eksempel kogte jeg noget i går, hvor jeg tænkte, hold da kæft hvor det smager godt - det var ananas, gul peber og citron, siger Inge Bak Nielsen.

Marmeladerne fra "Bakseriet" er unikke, for resultatet afhænger af hvilke råvarer, der er i sæson.

Udgangspunktet er, at der i hvert glas marmelade skal være et element, som skulle have været kasseret. Skal hun eksempelvis bruge citroner til en marmelade, og hun ikke kan få nogle, der er kasserede, må hun godt købe dem. Det vigtigste er, at smagen sidder lige i skabet.

- Jeg serverer ikke noget, hvis ikke jeg er 100 procent tilfreds, og jeg synes nærmest, jeg er genial, når jeg finder på, at der skal chiafrø i en marmelade. Så kan jeg godt klappe mig selv på skulderen og sige "hold kæft hvor var det en god idé, Inge".

Fra pligt til lyst

Inge Bak Nielsen arbejder i øjeblikket som freelance kok, men drømmen er at gøre marmeladeproduktion til sin levevej. Derfor er hun i gang med at etablere et produktionskøkken på sin matrikel, og hun håber, at det bliver klart i løbet af foråret. I mellemtiden låner hun køkkenet på Fjerritslev Vandrehjem.

- Min drøm er at skabe en cirkulær økonomi, hvor de kasserede varer bliver til nye produkter, som butikkerne sælger, og på den måde tjener de penge på deres affald. Min oplevelse er, at butikkerne bakker op om min idé. De vil gerne være med til at skabe bæredygtighed, siger hun.

Modulet hvor hun blev tvunget til at arbejde med bæredygtighed har skubbet til hendes tilgang til forbrug. Hun er blevet uhyre bevidst om, hvad man som privatperson kan bidrage med for at nedbringe udledningen af CO2. For Inge Bak Nielsen handler det om at reducere madspild, som ifølge FN står for otte-ti procent af verdenens CO2-udledning.

- Alene i december smed danske husholdninger mad ud for 1,1 milliarder kroner, og det er noget, vi alle kan gøre noget ved, siger Inge Bak Nielsen, der også er fortaler for, at man forsøger at begrænse transporten af fødevarer og eksempelvis udskifter de friske blåbær med frosne.

- Sammenlignet med en liter letmælk, er klimaftrykket fra eksempelvis blåbær mere end fire gange så stort, fordi de bliver fløjet hertil, siger Inge Bak Nielsen.

- Jeg er ikke klimaaktivist, men klimarealist. Jeg kunne ikke finde på at binde mig fast til et træ, fordi det ikke skal fældes - det hjælper ikke noget. Men det er så nemt at gøre noget andet, og det er det for os alle sammen, men vi skal bare vide det. Jeg er ikke ingeniør og kan ikke lave vindenergi eller andet, der kan nedbringe CO2, men jeg kan spise det, jeg allerede har produceret.

Læs originalartiklen på nordjyske.dk her

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
17 Irma-butikker lukker helt: Det skal der ske med dem
Christian Eriksens energidrikselskab hiver tocifret millionbeløb i land
Chokoladeproducent går konkurs
Forbrugerekspert om kaotisk dagligvaremarked: Discount bliver kun vigtigere
Er Irma ikke begravet alligevel? Nye meldinger åbner døren på klem for kædens overlevelse
Wolt mener, at Irma-samarbejde kunne have løst kædens udfordringer
Andre Nordiske Medier
Food Supply DK
Fremtidens Logistik
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.125