23948sdkhjf

Intego omdanner SuperBrugsen til Fakta

Installationsvirksomheden Intego A/S vinder el-entreprisen på omlægningen fra SuperBrugsen til Fakta. Arbejde i 11 butikker giver arbejde til 25 mand frem til april.
Foråret 2013 bliver et farvel til SuperBrugsen og goddag til Fakta discountbutikker flere steder i landet.

Omlægningen af i første omgang 11 butikker kræver et omfattende installationsarbejde, og el-entreprisen blev vundet af den landsdækkende el-tekniske virksomhed Intego.

Store krav til ressourcer og fleksibilitet
Selv om el-entreprisen først blev afgjort fredag i sidste uge, er arbejdet allerede igangsat. Omlægningen af de 11 butikker forventes af være gennemført inden udgangen af april.

- Der er tale om en opgave, som stiller krav om et højt ressourceniveau samt stor fleksibilitet, og det kan vi imødekomme hos Intego, fortæller Morten Pedersen, afdelingsleder hos Intego A/S.

Med ca. 430 medarbejdere fordelt rundt om i landet kan Intego trække på brede kompetencer og en stor arbejdsstyrke.

Fra datainstallation til belysning
Intego har arbejdet med dagligvarebutikker gennem mange år, og har blandt andet leveret el-tekniske løsninger og services i forbindelse med nyetablering, modernisering samt daglig butiksdrift – også hos Faktakæden.

Installationsopgaven i forbindelse med omlægningen fra SuperBrugsen til Fakta omfatter alt fra el-installation, loftbelysning, nød- og panikbelysning og varslingsanlæg samt installation af datanetværk.

- Vi forventer, at op imod 25 elektrikere kommer til at arbejde med opgaven frem til april. Dagligvarebutikker tjener som bekendt kun penge, når de har åbent for kunder, og derfor sætter vi selvfølgelig alt ind for at gennemføre el-arbejdet både hurtigt og effektivt, slutter Morten Pedersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094