23948sdkhjf

Akrylamid i fødevarer er kræftfremkaldende

Der findes i dag ingen grænseværdier for akrylamid i fødevarer, selvom forskningsresultater kraftigt indikerer, at akrylamid i kosten er kræftfremkaldende.
DTU Fødevareinstituttet har stor fokus på den mulige risiko, som akrylamid i kosten udgør for folkesundheden. Siden 2002 har det været kendt, at akrylamid dannes i visse fødevarer, når de tilbederes. Samlet set har forskningsresultater i perioden fra 2002 til nu, hvor akrylamid blev fundet i vores kost, styrket den sundhedsmæssige bekymring for akrylamid i kosten.

Akrylamid findes i en lang række fødevarer, blandt andet brød, chips, stegte kartofler som pommes frites og i kaffe. Det højeste indtag af akrylamid fra fødevarer kommer fra kartoffelprodukter og kaffe.

EFSA bør risikovurdere akrylamid
Et amerikansk dyreforsøg og en dansk undersøgelse fra 2012 præsenterer væse3ntlig ny viden. Derfor har DTU Fødevareinstituttet i august 2012 sammen med søsterinstitutter i Sverige, Tyskland og Frankrig sendt et brev til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om at foretage en opdateret vurdering af alle befolkningsundersøgelser og sammenholde resultaterne med dyreforsøgene.

Hvad kan industrien gøre for at mindske indtaget af akrylamid?
Rundt omkring i verden er der er gennemført en hel del forskning om, hvordan fødevareindustrien kan reducere akrylamidindholdet i fødevarer. Det er uvist i, hvor høj grad industrien reelt anvender den viden, men fælles europæisk overvågning af akrylamid i fødevarer har ikke kunnet vise en nedadgående trend i indholdet i fødevarer.

Danske fødevarevirksomheder har samarbejdet med blandt andet DTU Fødevareinstituttets forskere om at nedbringe niveauerne af akrylamid i fødevarer. Der er for eksempel et produkt, hvor industrien opnået en reduktion af akrylamid med 80%, men det er et enkeltstående tilfælde. For at opnå denne effekt krævedes investeringer i helt nyt produktionsudstyr og ændring af processen.

Er der grænseværdier for indholdet af akrylamid i fødevarer?
Nej, der er ikke fastsat grænseværdier for akrylamid i fødevarer, men EU-kommissionen har fastsat vejledende værdier, såkaldte indikative niveauer. De er fastsat på baggrund af en bred undersøgelse i EU-landene, hvor man fra 2007-10, i samarbejde med industrien, undersøgte niveauer af akrylamid i forskellige produkttyper på det europæiske marked.

Læs mere om, hvordan industrien kan undgå akrylamid i fødevarer på www.food.dtu.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093