23948sdkhjf

Guide: Sådan får du børnene til at prøve ny mad i 2020

Oplever du, ligesom mange andre forældre

at madlavningen kræver samme mængde taktiske overvejelser som en VM-finale i håndbold? Den ene kan ikke lide kartofler, og den anden kan ikke lide alt, der er rødt, og du ender med at ty til de samme kedelige retter, som du ved, børnene nok skal spise. Så læs med her, og få et par gode råd til, hvordan du får familiens mindste til at smage på nye ting i det kommende år.

Spændende restauranter
Et godt sted at introducere nye ingredienser er på restauranter. Lad eventuelt børnene vælge de børneretter, menuen tilbyder, men lad dem smage elementer af de voksnes retter. På den måde er de ikke tvunget til at spise en tallerken fuld af noget, de ikke kan lide, og de går ikke sultne derfra. De kan derimod få lov at udforske nye smage, og du slipper for at smide en hel ret ud derhjemme, fordi ingen gad spise den.

Der, hvor der findes allerflest nye og spændende udfordringer, er nok på de restauranter, der tilbyder retter fra udlandet. Sushi2500 byder for eksempel på sushi for alle på Frederiksberg, og her kan børnene få lov at opleve japanske smage og tilberedelsesmåder, som de måske ikke er vant til. Lad dem sammensætte deres eget måltid, og udfordr dem med ukendte smage.

Gør maden sjov
At begive sig ud i nye madvarer og smage kan dog også godt foregå i hjemmet. De fleste børn synes, det er sjovt at tage del i madlavningen, hvis de får lov til spille en aktiv rolle. Derfor er det en god idé at inkludere dem i tilberedningen af aftensmaden allerede fra en ung alder. På den måde kommer de også i berøring med råvarerne og udvikler muligvis en naturlig interesse for at smage på nye ting.

Har man travlt med aftensmaden hver aften, og orker man ikke at skulle vente 15 minutter på, at sønnike skræller en enkelt gulerod færdigt, er der også andre løsninger, der inddrager de små. Det kan nemlig også betale sig at tage børnene med på et madlavningskursus, hvor de kan prøve kræfter med basale teknikker, mens der er god tid og minimalt pres på dem.

Inkorporer de nye smage i retter, de allerede kender
Det sidste råd er nok det mest anvendelige i dagligdagen, da det er baseret på en langsom introduktion af nye fødevarer. Det kan nemlig være en god idé at inkorporere de nye smage i retter, som børnene allerede kender og elsker. Hvis de er vilde med lasagne, men hader grøntsager, kan man prøve at blande revne gulerødder eller rødbeder i sovsen. Denne metode sikrer, at børnene bliver præsenteret for noget velkendt, men i en ny udgave.

Dette kan man så lige så stille fortsætte med, indtil børnene bliver glade for flere og flere råvarer og måske ligefrem begynder selv at efterspørge dem. Der er ingen grund til at introducere dem for meget eksotiske retter med mange forskellige ukendte ingredienser, hvis de er meget kræsne, så derfor kan man i stedet benytte sig af disse råd til at præsentere dem for nye madvarer over længere tid.

Send til en kollega

0.031