23948sdkhjf

Måder hvorpå du kan gøre en forskel for beboer på plejehjem

I Danmark er der utroligt mange ældre mennesker, der bor på plejehjem. Men desværre er det ikke alle beboere, der har en stor familie og masser af mennesker, der kan komme på besøg og skabe glæde hos beboeren.

Og derfor er der brug for frivillige - og det kunne måske være noget for dig? Som frivillig gør man en kæmpe forskel i en plejehjemsbeboers liv, og her kommer vi med tre bud på, hvordan du som frivillig kan være med til at gøre en forskel. På siden her kan du læse endnu mere om forskellige former for parforhold og relationer, og måske blive endnu klogere på, hvordan du kan gøre en forskel for en anden person.

Bliv besøgsven
En besøgsven er en frivillig person, som bruger sin fritid på at komme på besøg hos en beboer på et plejehjem eller et plejecenter. Det kan være relevant for mange ældre at få en besøgsven, hvis man ind imellem føler sig ensom eller blot har brug for eller lyst til at snakke med nogen om alt mellem himmel og jord. En besøgsven kommer på besøg hos en beboer og har egentlig ikke nogen anden opgave end blot at holde beboeren ved selskab, lytte, tale og sørge for godt humør og samvær med beboeren.

Spisevenner skaber glæde
En anden god måde at skabe lidt glæde hos et ældre menneske er ved at blive spiseven for en beboer på et plejehjem. At være spiseven minder meget om at være besøgsven, men forskellen er bare, at man kommer på besøg, når der skal spises middag. Som spiseven kan opgaven være at hjælpe beboeren med at få spist sit måltid, eller blot at underholde beboeren under måltidet med snak, samvær og godt selskab. Typisk kan man vælge at være spiseven til frokost eller aftensmad.

Gå eller cykel en tur sammen
Ældre Sagen i Danmark har utrolig mange initiativer, som sørger for at de ældre også kan komme ud og få lidt frisk luft. Og også her kan du være med til at gøre en forskel. For eksempel kan du blive cykel-pilot eller gå-ven for en ældre beboer og sørge for, at denne kommer ud i den friske luft. Det kunne for eksempel være i form af en kort gåtur eller at du tager beboeren med på en cykeltur på en elcykel eller en af de såkaldte rickshaw cykler, som Ældre Sagen har afsat til formålet.

Send til en kollega

0.016