23948sdkhjf

Højeste niveau i lang tid: Tilliden har genfundet sig hos forbrugerne

Nye overenskomster kan være med til at få forbrugerne til at se lysere på økonomien, mener økonom

I takt med at priserne på el og gas er blevet er faldet de seneste måneder, er danskernes syn på egen og dansk økonomi på samme tid blevet lysere.

Det viser Danmarks Statistiks barometer for forbrugertilliden for april.

Tilliden til økonomien steg således for sjette måned i træk, omend det går langsomt.

Man skal helt tilbage til marts sidste år for at finde et højere niveau for forbrugertilliden, skriver Danmarks Statistik.

Ifølge Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank, er niveauet dog langt fra at være godt, da vi fortsat befinder os markant under niveauerne fra både finanskrisen og coronapandemien.

- De danske forbrugere er altså med andre ord fortsat meget bekymrede, siger han i en kommentar.

Forbrugertilliden måles ved at spørge til en vurdering af dansk økonomi og forbrugernes egen økonomi nu sammenlignet med for et år siden samt forventningerne til det næste år.

Her kan forbrugerne svare på en skala fra meget positiv til meget negativ. Det omregnes til en talværdi, så de mest positive svar får en værdi på 100, mens de mest negative svar får en værdi på minus 100.

For april lander forbrugertilliden på minus 18,2 mod minus 23,1 måneden før.

Søren Kristensen hæfter sig ved flere ting, når han kigger på den langsomme bedring.

- For det første er privatforbruget allerede faldet med mere end 2,5 procent over det seneste år. Det er et relativt stort fald i en historisk kontekst, og selv om vi forventer det falder yderligere, så er en del af regningen i vores optik allerede betalt, siger han.

- For det andet er der med de nye overenskomster nu udsigt til, at styrtblødningen af reallønnen hører op.

Reallønnen betegner, hvad lønmodtagerne reelt får ud af deres indkomst. Hvis reallønnen stiger, kan forbrugerne få mere for deres løn end tidligere.

- Erfaringsmæssigt er det altså noget, som kan få både det økonomiske humør og forbrugslysten til at stige.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Klumme: Cityforening må vågne op - og blive bedre!
Basalt-direktør efter lukning: - Vi fortryder intet
Tre store kæder overtager 20.000 kvadratmeter nær centrum i nordjysk handelsby
Landsby smider Coop på porten - kaster sig i favnen på konkurrenten
Åbner anden tobaksfrie butik i Danmark: Sådan tog Lidl-kunderne imod den første
Dansk Erhverv har kåret de bedste e-handlere i Danmark: Her er vinderne
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095