23948sdkhjf

Detailforsker: Forvent prisfald i dagligvarebranchen - men ikke markante af slagsen

Der har været heftig aktivitet på det danske dagligvaremarked de seneste måneder - blandt andet med lukninger af to store kæder i skikkelse af Aldi og Irma. 

Dertil har energi- og inflationskrisen haft markant indvirkning på overordnede prisstigninger i branchen - hvilket også har medført debat om avancer og overskud i dagligvarebranchen helt generelt med sig. 

Detailforsker Mogens Bjerre fra Copenhagen Business School har i en artikel på institutionens hjemmeside udlagt nogle af problematikkerne i branchen den seneste tid - og bringer også en analyse af den nærmeste fremtid for landets dagligvarekæder. 

- Der er en grund til, at de store kæder tøver med at sænke priserne igen. I 2020 og 2021 fik de nemlig store økonomiske skrammer. Det nuværende overskud bruges til at dække de huller. Dertil kommer, at kæderne er optaget af at udvikle deres forretningskoncept, og det koster penge. 

- Så selv om kunderne måske ikke oplever det sådan, så foregår der netop nu en benhård kamp på kapital, og vi ser også kæder forsvinde, udtaler han til CBS' hjemmeside. 

Mogens Bjerre peger samtidig på, at man godt kan "forvente at det snart bliver lidt billigere at handle ind til aftensmaden. Men der bliver ikke tale om en prisfest". 

- Jeg forventer også, at den tætte konkurrence gør, at priserne snart falder en smule. Min pointe er blot, at vi ikke må regne med et stort nedslag, for niveauet før inflationen var nok blevet for lavt, siger han. 

RetailNews har tidligere sammenfattet de seneste ni måneders aktiviteter på dagligvaremarkedet - og der har været nok at tage fat på. Læs mere i vores store overblik her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158