23948sdkhjf

Først udvidede Magasin sit danske lager - nu vil de åbne fysiske butikker i dette land

En markant opgradering skulle føre til hurtigere levering fra lager til kunde - og samtidig åbne nye muligheder for Magasin du Nord på det norske marked. Og nu satser kæden på at åbne nye fysiske butikker på det svenske marked også. 

Det skriver Finans

Det er dog ikke med i Magasin du Nords ekspansionsplaner for de øvrige markeder at åbne tilsvarende stormagasiner, som man ser det flere steder i Danmark. 

- Vi ser ikke, at der i Sverige eller andre lande kan laves store stormagasiner som Magasin på Kgs. Nytorv i København. Vi har 155 års historie her. Men vi kan skabe vækst internationalt ved at åbne mindre forretninger end stormagasiner, hvor vi kan vise, hvad vi indeholder og har af service, siger Peter Østerhaab, der er direktør for e-commerce i Magasin du Nord, til Finans. 

Han udtalte i sidste uge i en pressemeddelelse, at onlinesalg kommer til at være en markant post i fremtidens Magasin du Nord-forretning. Og det skal ske i forening med de eksisterende - og kommende - Magasin-butikker. 

- Vi forsøger altid at have det lange lys på, uanset det øjebliksbillede, vi befinder os i. Det handler for os om at turde tage bestik af de langsigtede tendenser. Eftersom vi ser ind i en fremtid med et fortsat stigende onlinesalg, er der aldeles god ræson i at opruste på den front, så vi kan fortsætte med at være i førerfeltet i konkurrencen på denne parameter, sagde Peter Østerhaab i forbindelse med flytningen og udvidelsen af kædens lager fra Kolding til Hedehusene. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: ekspansion
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.646