23948sdkhjf

Vestjysk Føtex får "sjælden set" bøde for forkert håndtering af tilbagekaldt vare

En sur smiley og en femcifret bøde er blevet tildelt Føtex i Esbjerg som følge af en forkert håndtering af tilbagekaldte flasker med mousserende vin. 

Det skriver Jydske-Vestkysten, der kalder bøden "sjælden set". 

- Der er fejl i flasken og risiko for brækage, hvilket kan resultere i snitskader, da flasken kan gå i stykker. Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage i butikken, hvor det er købt, lød tilbagekaldelsen fra Salling Group tilbage i juli. 

Føtex-butikken havde egentlig håndteret tilbagekaldelsen korrekt i systemet, men den fysiske bortskaffelse af champagneflaskerne glippede. Det afslørede et kontroltjek fra Fødevarestyrelsen tre dage efter, at tilbagekaldelsen var sendt ud. 

I alt ti flasker fandt den tilsynsførende - ni i butikken og én på lageret - og det har nu fået konsekvenser for dagligvarebutikken. 

- Der er sket en fejl, hvor vi helt lavpraktisk aflæste et lotnummer forkert, og derfor blev champagnen ikke fjernet. En rigtig træls forseelse på en øvrigt pletfri kontrolrapport, som vi naturligvis erkender, siger varehuschef i Føtex Esbjerg, Jacob Amby Andersen. 

Bøden, som lyder på 80.000 kroner, er varehuschefen ikke tilfreds med, og han overvejer nu, om den skal "anfægtes eller afgøres af en anden instans". 

Se nøgletal for:
Læs mere om: fødevarer bøder
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.611