23948sdkhjf

Dansk Supermarked efterlyser nye produkter

Hvis fødevareproducenterne booster produktudviklingen, står Dansk Supermarked klar til at tage imod, lover koncernchef Per Bank.
Landbrug & Fødevarer havde samlet cirka 250 fagfolk fra detailhandel, fødevareindustri, myndigheder og andre aktører til topmøde og debat på Nettos varelager i Køge. Og her lovede koncernchefen i Dansk Supermarked at tage flere fødevarer ind på hylder og i kølediske. Det skriver Morgenavisen JyllandsPosten.

På dette møde lancerede Per Bank en ny produktstrategi for kæderne Føtex, Bilka og Netto, hvor blandt andet Bilka står over for at skulle udvide med 900 nye varenumre inden for fødevarer og husholdningsartikler. Samtidig reduceres i udbuddet i nonfood-kategorien.

- Vi skal eksempelvis udnytte den plads, som vi har i Bilka-varehusene. Vi vil meget gerne have flere nye, danske fødevarer. Hvis producenter kommer med dem, skaffer vi pladsen, lød et løfte fra Per Bank ifølge avisen.

Det budskab begejstrede Søren Gade, administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer, som håber det også indebærer et større fokus på de mindre producenter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093