23948sdkhjf

Mr. Convenience på syvende år

Jesper Østergaard ejer og driver 7-Eleven i Danmark. Den post har Østergaard dækket de sidste syv år.
Og det har ikke været syv sovende år. I front for landets største conveniencekæde har opgaverne bl.a. budt på store ekspansionsprojekter, der bl.a. har fået 7-Eleven butikker ind på de fleste togstationer fra Gedser til Skagen. På et tidspunkt var der så meget gang i ekspansionen, at 7-Eleven i snit åbnede 1,3 butikker om ugen.

I november 2013 er det 20 år siden, at den første 7-Eleven butik åbnede i Danmark. Dengang handlede 7-Eleven om døgnåbent og nye, spændende produkter – og om convenience. Det samme er gældende i dag, hvor kæden dog ikke har døgnåbent på alle lokationer, men fortsat har fokus på at være indbegrebet af convenience, der af manden i front bedst oversættes med let og tilgængeligt.

Siden Jesper Østergaard overtog rorpinden, har 7-Eleven vækstet med 400 %.

Syv år med fart på
Siden første arbejdsdag i efteråret 2006 har Jesper Østergaard ikke set sig tilbage. Kæden er vokset fra 60 butikker til tæt på 200 butikker i dag. Den kraftige ekspansion er blandt andet realiseret gennem et stort samarbejde med Shell langs vejene og senere via DSB, der gennem de nu forhenværende Kort & Godt-butikker har bragt 7-Eleven ud langs landets togskinnerne.

Den massive ekspansion og det støt voksende behov for at optimere driften af både nye og gamle butikker har stillet store krav til ledelsen af hele foretagendet. Og her er inspirationen blandt andet hentet fra norske Reitangruppen, der ejer Reitan Convenience. I spidsen for Reitangruppen sidder norske Odd Reitan, der har inspireret den danske direktør til værdibaseret ledelse og til at lede med et langsigtet perspektiv.

Det har blandt andet betydet, at Jesper Østergaard har bragt en mere corporate virksomhedskultur ind i en ung og meget dynamisk kioskkæde.

Lukkeloven fører forandringer med sig
Fremadrettet vil 7-Eleven have fokus på nogle af de konsekvenser, som liberaliseringen af lukkeloven har ført med sig. Nu er det ikke længere en stor konkurrencefordel, at kæden holder længe åbent. Fokus skal derfor rettes et andet sted, hvis 7-Eleven også de næste 20 år skal være et skridt foran markedet – pointerer Jesper Østergaard. Fokusområderne er at give folk på farten en lang række valgmuligheder inden for mad, bageri og varme/kolde drikke.

Et andet fokusområde er privat label. Et område, der ifølge Jesper Østergaards skal og vil præge udviklingen efter 20 år i Danmark. Samtidig vil direktøren iværksætte flere strategiske partnerskaber med virksomheder og brands, som allerede er kendt for høj kvalitet og value for money. I stil med det aktuelle samarbejde mellem 7-Eleven og Cofoco.

Service er konge – også de næste 20 år
Hvis man fortsat vil være blandt de forreste i dansk detailhandel, så skal der ifølge Jesper Østergaard mere end partnerskaber, private label og fokusområder til. 7-Eleven skal være kendt for at yde en god serviceoplevelse til kunderne. Meget detailhandel flyttes fra fysiske butikker til nethandel, og her skal 7-Eleven fremover udnytte muligheden for, at de kan betjene kunderne, se dem i øjnene og give dem et smil med på vejen.

I forrige uge kom internetsupermarkedet Nemlig.com igen på banen med fuld kraft, og Jesper Østergaard ved, at han fejrer 20 år med 7-Eleven i en meget omskiftelig detailhandel. Meget kan sælges via nettet, men man kan ikke tilbyde ”to go” og servicere folk på farten uden at gøre det fra en fysisk butik. Der vil altid være folk på farten, der forventer at kunne tage noget lækkert med på deres videre færden. Og den som lytter mest, og den som bedst forstår kunden og dennes behov på farten, er den som vinder. Sådan lyder det fra Jesper Østergaard, hvis du spørger til fremtiden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094