23948sdkhjf

Tre dage med Design

36 danske møbel- og designvirksomheder inviterer til tre dage med design, særudstillinger og produktlanceringer, når begivenheden 3 Days of Design løber af stabelen i København senere på måneden.
Fra den 22. til den 24. maj 2014 får danskerne en helt unik design- og møbeloplevelse, når 36 kendte danske virksomheder slår dørerne op og inviterer inden for i forbindelse med Københavns nye design-oplevelse 3 Days of Design.

Virksomhederne byder på en bred palette af design-møbler, produktlanceringer, særudstillinger, rundvisninger og workshops.

Nye møbler & rundvisninger
Hos Alias i Nordhavnen kan man se nyheder fra Alberto Media, Aldfredo Häberli, Jasper Morrison og Patrick Norgue, mens Arpers showroom skaber et godt overblik over produkter fra Catifa, Leaf, Saya og Loop. Boffi i Bredgade har nyheder fra Milan Design Week 2014 på programmet sammen med highlights fra Boffis 80 års virke i design- og møbelindustrien.

Auktionshuset Bruun Rasmussen har sat fokus på dansk designs guldalder 1950’erne og tilbyder en guided tour rundt i danske design, mens Byggeselskabet Maj lancerer 10 nye designs i Pakshus 403 på Kalkbrænderiløbskaj.

Hos Carl Hansen & Søn kan man møde Helle Damkjær og Kasthall, der netop har produceret en helt nye tæppekollektion eksklusivt for Carl Hansen & Søn. Designmuseum Danmark har en specialrundvisning på programmet "Wegener – Just one good chair" og hos Fritz Hansen fremvises en fortolkning af Arne Jacobsens Grand Prix stol fra 1957 – designet specielt til 3 Days of Design.

Hos Paustian på Kalkbrænderiløbskaj præsenteres man for de berømte franske design-brødre Erwan og Ronan Bouroullecs tidligere design samt helt nye produkter. Samtidig vil man få mulighed for at møde brødrene til en design-snak.

Deltagende virksomheder
Alias, Arper, Boffi, Bruun Rasmussen, By & Havn, ByLassen, Byggeselskabet Maj, Carl HAnsen & Søn, Danish Architecture Centre, Designmuseum Danmark, Ege, Eilersen, Erik Jørgensen, Frama, Fredericia, Fritz Hansen, Georg Jensen, Grid, Gubi, Interstuhl, Karakter, Kvadrat, Louis Poulsen, LucePlan, Lyngby Porcelæn, Made a mano, Magnus Olesen, Montana, Montana Mobile, Muuto, OneCollection, Paustian, PP Møbler, Unoform, Vipp og Vola.

Læs mere om begivenheden her: http://3daysofdesign.dk/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156