23948sdkhjf

Møbelsnedker via Facebook og Instagram

To unge nordjyder har via de sociale medier Instagram og Facebook opnået stor succes med deres møbelvirksomhed Mani Pine. Ordrerne strømmer ind.
Først var det blot en hobby ved siden af studierne, men siden december, hvor man har markedsført sig via Instagram og Facebook, er møbelvirksomheden Mani Pine gået hen og blevet en succesforretning for Nicolai Adamsen og Mads Severinsen fra Aalborg, skriver TV2 Nord.

- Det er lidt af en overraskelse, at vi står, hvor vi gør nu, siger Nicolai Adamsen til tv-kanalen.

Duoen designer og producerer selv møblerne, som de sælger via Instagram og facebook - og ordrerne strømmer ind. Sidste måned omsatte man for 70.000 kr.

Under Lene Bjerres tag
At de to unge møbelsnedkere har fat i den lange ende er ikke gået ubemærket hen. Mani Pine er netop flyttet ind i nye værkstedslokaler venligst udlånt af brugskunstvirksomheden Lene Bjerre Design. Og her er direktør Bjarne Poulsen imponeret over den flid, de to nordjyder udviser.

- Når man møder dem, kan man mærke det engagement og den indlevelse, som de har – det var lige nøjagtigt det, der gjorde, at vi tænkte, at det her var nogle fede typer, siger Bjarne Poulsen.

Mani Pine skifter snart navn til Sloejd og barsler samtidig med katalog og hjemmeside.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156