23948sdkhjf

Haderslev Kommune tager temperaturen på detailhandelen

I de kommende uger får alle butikker i Haderslev Kommune besøg af et analyseinstitut.
Alle butikker i Haderslev Kommune vil i den nærmeste fremtid modtage et brev og et besøg fra ICP (Institut for Center-Planlægning). Baggrunden er, at Haderslev Kommune har bedt ICP om at lave en analyse af detailhandlen i kommunen.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Formålet med analysen er til dels at skabe et overblik over detailhandelens omfang og beskaffenhed netop nu, men også at give kommunen et værktøj og inspiration til fortsat at udvikle detailhandelen.

- Vi ønsker et billede af, hvordan det står til. Vi har brug for at finde ud af, hvor der er mulighed for at udvikle, og hvor vi som kommune kan gå ind og støtte detailhandelen, siger borgmester H.P. Geil.

Analysen gennemføres af ICP, der blandt andet indhenter omsætningstal og registrerer butikkernes størrelser.

De indsamlede data vil indgå i beregninger, hvor omsætningen i kommunens dagligvare- og udvalgsvarebutikker ses i sammenhæng med forbrugspotentialet hos kommunens borgere. Dermed kan den give et indtryk at kommunens handelsbalance.

- Vi arbejder på både at have nogle attraktive bymidtemiljøer og et godt byliv, og her spiller detailhandlen en vigtig rolle. Undersøgelsen vil blive brugt i forhold til det kommende kommuneplanarbejdet og i det hele taget er den et godt værktøj, når det drejer sig om den fremtidige udvikling, siger borgmester H.P. Geil.

Haderslev Kommune fik sidst lavet en detailhandelsanalyse i 2008.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093