23948sdkhjf

Kundevækst for fjerde år i træk i de danske shoppingcentre

Klarer sig bedre end detailhandlen generelt.
En nylig årsopgørelse fra ejendomsforvaltningsselskabet Deas, der er førende inden for bl.a. center management, viser en flot vækst i kundebesøg i storcentre for fjerde år i træk og en stabil omsætning i 2016.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Deas driver og udvikler en portefølje på 17 centre og dermed over 20 pct. af det danske marked for shoppingcentre. Centrene, der fortrinsvis ejes af Danica Pension, omfatter bl.a. Lyngby Storcenter, Frederiksberg Centret, SlotsArkaderne, Kolding Storcenter og City2.

Shoppingcentrene har også i 2016 været populære destinationer og formået at tiltrække flere besøgende. Det afspejler sig i en kundefremgang på to pct.

I 2016 har shoppingcentrene, administreret af DEAS, fastholdt omsætningen på samme høje niveau som i 2015, hvor væksten lå på fire pct.

Sammenlignet med dansk detailhandel generelt har centrene klaret sig bedre, da den samlede danske detailhandel i 2016 oplevede en tilbagegang i omsætningen på en pct. i forhold til 2015.

- Centrene har fastholdt og styrket deres position over for detailbranchen generelt og dermed også over for nethandlen i 2016. Det har i mange år været diskuteret, hvorvidt den hastigt voksende nethandel helt ville overtage den fysiske handel. Tendensen er snarere, at de to supplerer hinanden. Det ses også ved, at online butikkerne vælger at åbne fysiske butikker, som det også er sket i vores centre, siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør i Deas med ansvar for center management.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079