23948sdkhjf

Første hold i gang på ny to-årig integrationsgrunduddannelse i Dansk Supermarked

Dansk Supermarked Group tilbyder nu et helt hold flygtninge et lønnet grundforløb, der målrettet gør de studerende klar til videreuddannelse til salgsassistent, slagter eller bager.
Ni mænd og en kvinde fra Syrien, Eritrea og Congo mødtes i denne uge for første gang på Dansk Supermarked Groups specialdesignede integrationsgrunduddannelse (IGU).

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

De 10 flygtninge indskrev sig mandag morgen på dagligvarekoncernens eget uddannelsescenter i Ebeltoft for at gennemføre det første AMU-kursus på det to-årige grundforløb.

- Vores hensigt er, at IGU-eleverne kan komme videre på vores egentlige elevuddannelse, hvor de får en butiks-, slagter eller bageruddannelse på lige fod med vores øvrige elever, siger Annette Vittrup, mangfoldighedspartner i Dansk Supermarked Group.

Integrationsminister Inger Støjberg mener, at virksomheder som Dansk Supermarked Group er afgørende i indsatsen for at integrere flygtninge.

- Det er flot, at en virksomhed som Dansk Supermarked Group tager IGU-ordningen til sig med ti nye elever på en gang. Virksomhederne spiller en helt central rolle i indsatsen for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet, hvor de lærer, hvordan det er at arbejde på en dansk arbejdsplads, og ser værdien i at kunne forsørge sig selv. Integrationen starter, når flygtninge kommer i arbejde blandt andet gennem IGU-forløb, samtidig med at de bidrager til det danske samfund, siger Inger Støjberg.

De 10 flygtninge skal i løbet af de to år primært være i en lønnet praktik i en af Dansk Supermarked Groups kæder Bilka, føtex eller Netto. Forløbet indeholder desuden 20 ugers teori på skolebænken, hvoraf 12 uger er danskundervisning arrangeret af den lokale kommune. De øvrige 8 uger er et kompetencegivende AMU-kursus, som foregår på Dansk Supermarked Groups eget kursuscenter Bøgehøj i Ebeltoft.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11