23948sdkhjf

Veganske LikeMeat tager en bid af det kødfri marked

Aarhus-iværksætter får specialfremstillet produkter til hele Norden
Veganske alternativer til kød stormer frem, og i Aarhus er iværksætteren Toke Fonsbøl godt i gang med at nappe en god bid af markedet med sin virksomhed LikeMeat Nordic.

Han etablerede virksomheden i 2016 for at handle med veganske produkter fra moderselskabet LikeMeat i Tyskland - og på den korte tid har han fået sparket en lang række døre ind.

- Vores mål var indenfor det første år at lancere i de største detailkæder, og det er mere end lykkedes. På under et år har vi lanceret i Danmark ved Coop og Dansk Supermarked i stærk konkurrence med de etablerede spillere på markedet. I Danmark sælger vi også til Sunset Boulevard, der bruger vores økologiske kebab som deres veggie-alternativ, og vi har lige lanceret ved Glós restauranter i Tivoli og Magasin i København, fortæller Toke Fonsbøl.

Han har også fået fat på aftagere i både Sverige, Norge, Finland og de baltiske lande.

- Vi fik i første omgang et års eksklusivitet fra LikeMeat i Tyskland - et år, hvor vi skulle bevise, at vi kunne sælge produkterne i Norden og Baltikum. Og det kunne vi, så nu har vi en langsigtet aftale på plads, fortæller Toke Fonsbøl til Food Supply.

Fremstillet i Holland
Alle produkterne bliver fremstillet på LikeMeats egen fabrik i Holland - og den danske forhandler fortæller, at det er lykkedes ham at få fabrikken til at lave produkter, som kun er til LikeMeat Nordic.

- På for eksempel det tyske marked sælger de kun på køl, men på vores markeder heroppe er det vigtigt også at kunne tilbyde produkter på frost. Så det laver de nu specielt til os, fortæller Toke Fonsbøl, der får det hele kørt fra Holland til et lager i Haderslev.

LikeMeat Nordic havde i regnskabsåret 2016/17 et underskud på cirka 50.000 kroner, men det tager direktøren med ophøjet ro.

- Man kan ikke skabe noget nyt på et marked med så store konkurrenter uden at bruge penge. Jeg og de partnere, jeg har med, har skudt en hel del penge i det her, og det, der kommer ind, skal i første omgang bruges på at brande LikeMeat, så vi bliver kendte derude. Sidste år og i år handler i høj grad om etablering - så kan det være, at der bliver et overskud næste år, siger han.
.
LikeMeat Nordic har allieret sig med en række ’"foodies" som hjælper med at promovere de kødfri alternativer på de sociale medier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094