23948sdkhjf

Svane Køkkenet ekspanderer i Norge

TCM Group åbner to Svane-butikker i Norge og har planer om flere.

Nordmændene har for alvor taget Svane Køkkenets danske køkkendesign til sig, og det kommer til udtryk i en markant vækst hos de nuværende seks butikker. 

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

Som et led i den norske vækststrategi åbner køkkenkoncernen TCM Group A/S yderligere to butikker i henholdsvis Drammen og Trondheim og planlægger flere åbninger.

Svane Køkkenet har netop indgået aftale med forhandlere om åbning af butikker i to vigtige byer, Drammen syd for Oslo og i Trondheim i det nordlige Norge.

Seks norske butikker forhandler allerede via single-brand butik Svane Køkkenet:

- Nordmændene er begejstrede for vores danske køkkendesign, og Norge står derfor højt på listen over de markeder, hvor vi ønsker at ekspandere. Vi har kig på 8 til 10 byer, hvor vi ønsker at etablere Svane Køkkenet, når vi finder de rigtige forhandlere, siger adm. dir. Ole Lund Andersen fra køkkenkoncernen TCM Group A/S, der står bag blandt andet Svane Køkkenet.

For at styrke indsatsen på det norske marked har Svane-kæden etableret en selvstændig, norsk salgsorganisation.

Markant vækst i Norge

Med åbningen i Trondheim i efteråret 2018 og i Drammen primo 2019 føjes endnu to strategisk vigtige byer til den norske del af Svane-kæden, som er etableret i Bergen, Haugesund, Stavanger, Tønsberg, Mandal og på Skøyen i Oslo.

- På en forholdsvis kort årrække har vores nuværendes seks forhandlere opbygget stærke, lokale markedspositioner og præsteret en markant vækst år for år, siger kædechef Torben Nielsen.

En fremgang på knap 10 pct. fra 2017 til 2018 på det norske marked er en klar motivationsfaktor for Svane-kæden og dens ejer, TCM Group, til at sætte endnu mere fart på vækststrategien:

- Markedet efterspørger flotte Svane Køkkener, fordi det danske design skiller sig ud i kraft af sit unikke design og høje kvalitet. Desuden minder forbruger- og erhvervsmarkedet meget om det danske, så vi kan rulle det stærke, danske branding koncept ud næsten én til én, siger kædechefen.

Svane-kæden omfatter med de to planlagte butiksåbninger 37 butikker, heraf otte i Norge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25