23948sdkhjf

Vestjysk køkkenkæde åbner i Aarhus

Køkkenkæden Aubo har butikker alt mellem de vestlige hjørner af Jylland til Rønne i øst. Men indtil nu har køkkenkæden ikke haft en afdeling i Jyllands hovedstad, Aarhus.

Det ændres dog i oktober, når den vestjyske kæde med hovedsæde i Aulum åbner sin 22. butik på den såkaldte køkkenboulevard i Danmarks næststørste by. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Ejeren af den nye Aubo er Kristian Vinther Kristensen. Med til butikken i Aarhus tager han flere års erfaring fra køkkenbranchen. Senest har han fungeret som køkkenkonsulent hos Kvik i Randers.

Kæde med diversitet
En storby som Aarhus rummer en broget folk af mennesker med både få og mange penge på lommen. Og den mangfoldighed passer Aubo godt ind i, hvis man skal tro Kristian Vinther Kristensen.

- Der er både efterspørgsel på de eksklusive køkkener med finurlige detaljer men i ligeså høj grad er der et marked for de mere almindelige og afdæmpede køkkener til studielejlighederne og de almene boliger. Aarhus er indbegrebet af mangfoldighed, og med Aubos sortiment og udvalg ligner det et rigtig godt match, siger han.

Aubo Aarhus holder efter planen åbningsreception den 4. oktober.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125