23948sdkhjf

Unge mænd flasher deres biler ved købmanden

Købmand Mette Ehlers vil sætte en stopper for de unges ildspåsættelser, cigaretskod og affald ved Meny i Sorø.

Købmand Mette Ehlers er efterhånden godt træt af visse dele af Sorøs ungdom, der bruger hendes parkeringsplads til at hænge ud og hærge om aftenen og om natten. 

Hun har efterhånden mange gange fundet spor efter ildspåsættelser sammen med forskelligt affald på parkeringspladsen uden for Meny. 

Det er ikke blevet hverken værre eller bedre, men nu har hun fået nok, fortalte hun for nyligt i et Facebook-opslag, og nu har butikken fået kameraer udenfor, ligesom hun konsekvent vil anmelde alt til politiet. 

SSP-konsulent i Sorø Kommune Brian Nielsen kender godt de unge, og han fortæller, at de fleste er stille og rolige, men at der er nogle få, der skaber problemerne. 

Han mener, at de unge har valgt parkeringspladsen ved Meny som opholdssted, fordi den ligger centralt, og fordi man her kan have sin bil stående til skue for alle. 

-For nogle af de unge mænd har det stor værdi at vise bilen frem, siger Brian Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083