23948sdkhjf

Cluster-mand sætter robotter på skoleskemaet

Interessen for automation skal grundlægges fra barnsben, mener han

De kommende generationer skal rustes til en karriere i den robottunge tidsalder, og derfor går non-profitorganisationen First i gang med at introducere folkeskolernes elever til automation og robotteknologi via high tech undervisningslokaler.

Manden i spidsen for projektet er Bjarke Falk Nielsen, der er tidligere leder af RoboCluster og nu dansk landechef for nonprofit-organisationen First Scandinavia.

- Ved at få tændt gnisten allerede i en ung alder bliver børnene motiveret for at være med til at skabe fremtidens samfund. Der er masser af vigtige ting, som skal opfindes med de udfordringer, vi står overfor. Samtidig leder disse her fag til drønspændende jobs i hastigt voksende klynger, som råber efter kapacitet, som for eksempel Danmarks globalt anerkendte robotindustri, siger Bjarke Falk Nielsen,

Newtonroom
De særlige undervisningslokaler – de såkaldte Newtonroom - tilbyder særligt uddannede Newton-lærere. Det første og eneste af sin slags i Danmark blev åbnet i Hvidovre i 2015 og er en stor succes.

Nu skal konceptet udrulles i Danmark, ligesom lignende rum er under opbygning flere steder i Tyskland og Skotland.

- Danmark står over for en stor og vigtig opgave med at fremme tekniske og digitale kompetencer i befolkningen – det er samtidig forudsætningen for, at erhvervslivet kan skabe ny vækst. Her er det vigtigt, at vi kommer i gang helt fra barnsben. Jeg er sikker på, at et Newtonroom kan motivere og anspore børn og unge til at vælge en teknisk uddannelse, siger André Rogacziewski, afministrerende direktør i Netcompany og formand for TeknolologipagtRådet.

Om Newtonroom

  • Konceptet introducerer anderledes undervisning med teknik, matematik og naturvidenskab gennem de såkaldte Newtonrooms til alle trin i folkeskolen.
  • Skolerne går sammen om de såkaldte Newtonrooms, der er teknisk veludrustede undervisningslokaler med fokus på naturvidenskabelige fag.
  • Lokalet kan udbyde forløb i eksempelvis rumrejser eller robotteknologi.
  • Konceptet er indtil videre afprøvet 30 steder i Norge af over 200.000 skandinaviske skoleelever.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158