23948sdkhjf

Hver 10. butik på landet er lukket

På bare syv år er 676 butikker forsvundet i små danske byer.

676 ud af i alt 6749 små butikker i mindre byer er lukket på bare syv år, fortæller Kristeligt Dagblad. 

Avisen har sine tal fra Erhvervsstyrelsen, der har regnet på det i forbindelse med den ændring af lukkeloven, som regeringen har foreslået, og som skal diskuteres i Folketinget i dag. 

Forslaget har ikke umiddelbart et flertal bag sig, og det betyder, at de små butikker rundt omkring i landet kan ånde lettet op - i hvert fald indtil videre. 

For ændringer i lukkeloven har historisk set påvirket den generelle udvikling i detailbranchen meget, forklarer Henning Bahr, der er direktør i Retail Institute Scandinavia. 

Han nævner den revision, der skete af loven i 2012 som eksempel. 

- Indtil da havde der været begrænsning på, hvor mange dage om ugen lavpriskæder som Netto kunne have åbent. Men nærmest natten over kunne lavprisbutikkerne have åbent alle ugens dage, og det udnyttede de fuldt ud. Samtidig opererede de med meget lange åbningstider, og det ramte resten af branchen hårdt. For nu løb vi alle sammen derind, når vi skulle handle, siger fortæller han og tilføjer, at revisionen konkret førte til en del lukninger blandt især kiosker og små butikker. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157