23948sdkhjf

Garnbutik vinder E-Handelsprisen 2019

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Se alle vinderne af de forskellige priser og læs juryens begrundelser her.

Torsdag aften blev Danmarks bedste netbutikker og e-handelsleverandører hyldet af mere end 800 festdeltagere, da FDIH vanen tro uddelte de årlige E-handelspriser i Øksnehallen i København.

Læs også: Corona: Nethandlen oplever store vindere og tabere

Især for netbutikken Rito.dk, der handler med garn og hobbyartikler, blev det en mindeværdig aften. Den unge virksomhed fra Skive løb nemlig med to af de i alt 12 priser, fortæller FDIH i en pressemeddelelse. 

Først kunne adm. direktør Dennis Drejer og resten af Rito-holdet juble over titlen som Bedste B2C netbutik med omsætning under 50 mio. kr. og senere på aftenen kunne de løfte den ultimative hæder: Guldprisen 2019.

- Det er så vildt det her. Vi havde overhovedet ikke regnet med at vinde en pris, og så vinder vi to. Jeg er så sindsyg stolt af hele holdet, der virkelig knokler en vis del ud af bukserne, siger en tydelig rørt Dennis Drejer, stifter og adm. direktør, som jublede med kollegerne.

Vinderne af priserne findes af juryer, der består af e-handelseksperter. Vinderen af Guldprisen bliver fundet af 12 juryformænd, der skal vælge den bedste af alle prisvinderne.

Læs også: Usikkerhed får også folk til at handle mindre på nettet

Ifølge formand i guldjuryen, Mie Thorsø, var niveauet blandt finalisterne imponerende højt, og derfor var det ikke en nem beslutning at finde Guldvinderen.

- Rito er en fortjent vinder i en benhård konkurrence, for virksomheden udviser en særlig evne til at koble købmandskab og digitalisering sammen. De holder virksomheden agil og er ikke bange for forandring. De følger deres skarpe strategi til punkt og prikke, de har fået gang i eksporten og samtidig leverer de bare en fuldstændig eminent kundeservice.

25 år med e-handel – 19 år med E-handelspriser
Danmarks bedste netbutikker er blevet fejret med E-handelspriser siden år 2000. I år var det dog udover vinderne også hele branchen, der blev fejret – det er er nemlig 25 år siden, at det første produkt blev købt på nettet i Danmark.

- Det er altid en særlig aften, når vi uddeler E-handelspriser, men i år er ekstra særlig, fordi vi også fejrer branchens sølvbryllup. Heldigvis er der ingen midtvejskrise, og jeg er sikker på, at vi også om 25 år vil fejre de dygtige virksomheder i branchen, for der bliver hele tiden udviklet nye interessante koncepter og virksomheder, siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Én af netbutikkerne med fremtiden for sig er det digitale apotek Apopro, som blev kåret til Bedste nye E-handelsvirksomhed. Apopro er ifølge juryen et mønstereksempel på, hvordan de digitale muligheder kan bruges til at udfordre og ændre et marked til fordel for forbrugerne.

- Det her er helt fantastisk at stå her med prisen. Vi har først to års fødselsdag i næste måned, og nu har vi allerede en pris. Da vi startede solgte vi 29 varer den første måned. Nu kører vi dem ud i pallevis. Så vi kan se frem til en fantastisk fødselsdag i juni,  siger apoteker Tine Westergaard.

Læs også: Julegaver: Forbrugerne skruer op for oplevelser og køber julegaverne online

Traditionen tro blev der også uddelt priser til Brugernes Favorit og Årets E-ner.

I år blev det Nicehair.dk, som løb med den yderst eftertragtede pris.

- Jeg er så glad for prisen, for det er virkelig noget, vi knokler for hver dag. Den skal hjem til Esbjerg og så skal vi sammen fejre det, siger Tonny Bruun fra Nicehair.

Titlen som Årets E-ner er mindst lige så eftertragtet.

Læs også: Flere og flere kunder sender varer retur til netbutikker

Prisen er en særpris med fire nominerede virksomheder, der på hver sin måde har imponeret FDIH’s direktør Niels Ralund. De fire virksomheder fik hver især tre minutter på scenen til at overbevise festdeltagerne om, at netop de skulle vinde prisen.

I en tæt afgørelse mellem Burd Delivery, thansen, Blazar Capital og Billig-arbejdstøj.dk var det Burd Delivery, som løb med sejren. Det vakte selvsagt jubel hos den unge virksomhed.

- Det har været en lang sej rejse. Så vi er superstolte over prisen, og den anerkendelse, der kommer fra branchen. Det er så fedt, og den kommer netop som vi er klar til at skalere forretningen til resten af Danmark. I løbet af de næste fem måneder får vi også Odense og Århus med. Vi bruger prisen til at vise, hvor gode vi er, så vi kan tiltrække den kapital vi skal til at indtage resten af Danmark, siger Jimi Coker, CFO og partner.

Efter uddelingen af priserne forsatte festen med dans og drinks.

Se Top 3 i alle kategorier:

Bedste B2C under 50 mio. kr.

1. Rito.

Rito er definitionen på digitalt købmandskab på et meget højt niveau. Der er ekstremt fokus på optimering og udvikling af alle detaljer, og det betaler sig; Væksten er flot og der er 75 % gensalg til eksisterende kunder – det er uhørt godt. Den unge virksomhed imponerer også med en agilitet, som blandt andet viser sig, når nye produkter, kampagner og markeder testes af. Samtidig roser juryen Rito for at give stort ansvar til medarbejderne og skabe en ekstremt god kundeservice. Det er godt strikket sammen, Rito!

2. Apopro

Det kræver mod, når man mod alle odds og i strid modvind beslutter sig for at skabe en digital forretning i et marked, der er reguleret på alle leder og kanter. Det mod har Apopro. De har heldigvis også evnerne. Købsoplevesen er personaliseret, og der bliver gennem personlig rådgivning og digitale redskaber skabt den nødvendige tillid fra kunderne. Juryen roser Apopro for deres kundeservice og anbefaler, at de udskriver recepter til andre netbutikker på, hvordan man kan bruge video til at give tillidsfuld og personlig betjening på nettet.

3. Barberklingen.dk

Der er stadig fuld fart på hos Barberklingen, som med knivskarpe produkter, en tillidsvækkende abonnementsløsning og vanvittig passion har taget kampen op mod de internationale giganter. Den unge virksomhed laver alt selv og sikrer derigennem en ekstrem agilitet, som sikrer glatbarberede og meget tilfredse kunder.

Bedste B2C over 50. mio. kr.

1. nemlig.com

nemlig.com har i det forløbne år rykket sig markant og manifesterer sig som en af Danmarks allerbedste netbutikker. Det skyldes ikke mindst deres produktudvikling og den nye app, som med gode filtre, intelligente søgefunktioner og personaliseret indhold skaber eminente brugeroplevelser. Juryen roser også nemlig.com for drive innovationen i markedet med fleksibel levering, brug af big data på tværs af devices og flotte tal omkring kerneforretningen.

2. Proshop

Innovation, godt købmandskab og mod kendetegner Proshop, der formår at have tocifret vækst i et marked med små marginer og enorme konkurrenter. Midlerne er blandt andet et topmoderne robotlager, som sikrer lynhurtig levering, og en formidabel kundeservice med branchens bedste NPS. Juryen anerkender også Proshops høje eksportandel og CSR-strategien, der betyder, at 10 % af de ansatte har særlige udfordringer.

3. Sinful

Sinful har en tydelig vision, som har hjulpet med at løfte virksomheden fra startup til succesfuld, professionel organisation. Væksten på både bund- og toplinje er imponerende og sikres gennem innovativ markedsføring, produktudvikling med fokus egne brands og en spirende eksport. Juryen roser endvidere Sinful for at kombinere arbejdsglæde med en uhyre professionel tilgang til at drive virksomhed.

Brugernes Favorit

1. Nicehair

2. Rito.dk

3. Greenline.dk

Bedste B2B

1. DLG

DLG.dk har med et lille men uhyre effektivt team gennemført en stor organisatorisk transformation med fokus på den digitale udvikling. Resultaterne er blandt andet intelligent brug af data, som skaber personaliserede oplevelser og hjælper kunderne med at forbedre deres beslutningsproces. Deres ERP-integration er god, væksten er flot og den internationale ekspansion er godt i gang. DLG.dk går ifølge juryen forrest i branchen med innovation, transparente priser og tilpasning til devices, som tager hensyn til kundernes særlige behov.

2. AO.dk

AO er igen i år med helt fremme i feltet over bedste B2B-virksomheder, og det er fuldt fortjent. AO har med digitale virkemidler revitaliseret butikkerne, som blandt andet har fået adgang til digitale møderum, hvor de kan skabe en tættere forbindelse med kunderne. Det løfter brugeroplevelsen og øger relevansen af butikkerne, som har løftet salget.3:

3. Hørkram

Hørkram roses for en imponerende fulfilment- og logistikløsning, der kombinerer fleksibilitet med en leveringsrate på imponerende 99,7 %. Netbutikken er tænkt ind som en vigtig salgskanal, og onbordingprocessen er ekstremt god, så kunderne hurtig og nemt kan komme i gang med at benytte Hørkrams services.

Bedste app

1. Coop

Coop har indløst de store interne forventninger og skabt en cross-channel app, som er i absolut verdensklasse. Der er tænkt gamification for at involvere kunderne, og metadataen er sat i spil for at hjælpe de lokale købmænd. Juryen roser også Coop for at være firstmover indenfor scan og betal-området og for arbejdet med contentanbefalinger, som skaber gode brugeroplevelser.

2. Freetrailer.dk

Freetrailer er med deres stærke og flot eksekverede forretningsplan en pioner inden for deleøkonomien i Danmark. Succesen skyldes ikke mindst en enkel og uhyre velfungerende app, som gør oplevelsen både nem og hurtig for brugerne, der blandt andet kan låse trailerne op via appen. Smart!

3. Reshopper

Juryen roser Reshopper for at skabe et community med appen i centrum. Appen, som kombinerer bæredygtighed og bundlinje, er downloaded mere end 400,000 gange og får flotte ord med på vejen af juryen og brugerne, som nemt og hurtigt kan sælge og købe brugte varer.

Bedste omni-channel

1. AO

Omni-channel-pionererne fra AO sætter år for år standarden for, hvordan man bruger webshoppen og den digitale udvikling til at øge omsætningen i butikken og styrke relationerne til kunderne. Et godt eksempel er, at kunder på billigvvs.dk kan bestille varer og montering, som bliver udført af håndværkere, der har en profil på AO. De får også store roser for deres selvbetjeningsrobotter i butikkerne og for at indsamle og bruge data på tværs af alle platforme. AO er kort fortalt en omni-channel virksomhed i international klasse.

2. Brødrene Dahl

Igen i år er Brødrene Dahl blandt de allerdygtigste indenfor omni-channel. Den ambitiøse virksomhed fortsætter med at forkæle kunderne med gode oplevelser, der blandt andet indebærer adgang til data og lynhurtig levering i hele landet. Det er dog ikke nok for virksomheden, som også har løftet sløret for massive investeringer, der skal sikre, at Brødrene Dahl også i fremtiden vil markere sig om en omni-channel-frontrunner.

3. Sportmaster

Sportmaster er en mester inden for den ædle omni-channel-disciplin og forkæler blandt andet kunderne med instore-skærme, hvor de kan se det fulde sortiment og bestille varer. Det bærer frugt, for omni-kunderne er de mest trofaste kunder hos Sportmaster, som kan bryste sig af at have 1,3 millioner medlemmer i kundeklubben.

Bedste eksportcase

1. Proshop

Konkurrencen på det internationale elektronikmarked er benhård, men det tager ikke modet fra Proshop, som med robotlager og godt købmandskab tager kampen op mod de internationale giganter og små margener. Den eminente kundeservice skabes blandt andet af passionerede gamere, der kender produkter og sikrer en tårnhøj NPS. Proshop er ganske enkelt en imponerende virksomhed, som Danmark kan være stolt af.

2. Trendhim

De selvudnævnte nørder fra Horsens har med Trendhim skabt en imponerende virksomhed, der har indtaget 28 markeder, hvor alt er tilpasset det specifikke marked. De er ekstremt agile og selv om alt foregår i et hæsblæsende tempo er der fuldstændig styr på logistik, storytelling og teknik. Imponerende og inspirerende.

3. CC Hobby (Creativ Company)

Creativ Company har igennem flere år vist, hvordan man kreerer en holdbar eksportsucces. Al logistik styres fra Holstebro og alligevel formår virksomheden at tilpasse sig de enkelte markeder. Juryen roser også Creativ Company for at kombinere vækst med stort fokus på mangfoldighed og arbejdsglæde.

Bedste nye e-handelsvirksomhed

1. Apopro

Apopro har på kort tid etableret sig i et restriktivt marked med høje indgangsbarrierer. Det digitale apotek leverer en faglig og kompetent rådgivning til kunderne og har skabt et stort videnunivers med transparens, tryghed og valgmuligheder i et marked, hvor forbrugeren, historisk set, har været begrænset til kun at kunne vælge mellem dyr eller billig. Ifølge juryen er Apopro et mønstereksempel på, hvordan digitalisering kan bruges til at udfordre og ændre et marked til fordel for forbrugerne – fremragende arbejde.

2. Kaffedrengen

Kaffedrengen har udnyttet en eksisterende know how på bedste vis til at skabe en transparent og enkel abonnementsløsning, som sikrer høj kundetilfredshed. Michaels energi, købmandskab og høje passion skinner igennem både offline og online og bidrager til den nødvendige innovativ hos den ambitiøs virksomhed, som trods sin unge alder allerede kan bryste sig flotte resultater og lækre produkter.

3. Dribe

Det kører for Dribe, der med en stærk og skalerbar forretningsmodel baseret på en avanceret teknologisk platform har vendt markedet for udlejning af biler på hovedet. Den unge virksomhed har gjort det nemt at skifte køretøj efter behov i forhold til hverdag og fest og har på 12 måneder opnået en markedsandel på 8% indenfor markedet for privatleasing.

Bedste e-handelscase

1. Compent for Shamballa Jewels

Samarbejdet mellem Compent og Shamballa Jewels har ifølge juryen betydet, at Ferrari-produktet har fået den Ferrari-løsning, som det fortjener. Det visuelle arbejde er i top, kundeoplevelsen er løftet markant og leverancefejlene er blevet reduceret med 80 % takket være en effektiv lagerstyring. Der er også kommet styr på dataindsamlingen, som nu bruges til at lette salgsarbejdet på nettet og i de fysiske butikker over hele verden.

2. Hesehus for Babysam

4 måneder. Mere tid skulle Hesehus og Babysam ikke bruge på at udvikle en ny e-handelsløsning, som trods sin unge alder allerede kan fremvise imponerende resultater. Omsætningen på nettet er steget med 113 %, konverteringsraten er vokset med 44 % og den organiske trafik er øget med 33 %. Håndværket er solidt, agilt og indtænkt i alle dele af forretningen, så der er selvfølgelig også styr omni-channel-strategien.

3. Raptor for Bog&Idé

Med hjælp fra Raptors redskaber og viden har Bog&Idé på flotteste vis koblet den digitale forretning sammen med de fysiske butikker. Der er kommet styr på indsamlingen af data, som gør det muligt at arbejde med segmenter og personalisering, der løfter brugeroplevelsen. Samtidig skaber løsningen mersalg i forretningerne, fordi medarbejderne lynhurtigt ved, hvilke produkter de skal foreslå forbrugerne.

Bedste e-handelsredskab

1. Raptor

Det går strygende for Raptor, der er blevet et stort his hos både store og små netbutikker. Det skyldes ifølge juryen et super produkt, der gør indsamling og brug af data lettere for de mange netbutikker, der benytter sig af Raptors redskaber. Trods produktets kompleksitet og mange muligheder er implementeringen nem, så netbutikkerne kan hurtigt komme i gang med at arbejde med segmenter og skabe personaliserede kundeoplevelser, der øger relevansen og giver flere konverteringer. Juryen roser også Raptor for at bruge gamification til at gøre brugeroplevelsen sjov og legende let.

2. Coolrunner

Coolrunner gør det lettere for danske virksomheder at skrue op for eksporten og ned for priserne. De gæve nordjyder har styr på data, der øger effektiviteten, kundeservicen er god og der er tænkt på både bæredygtighed og bundlinje. Samtidig er løsningen fleksibel, innovativ og meget nemt at komme i gang med at brug for netbutikkerne.

3. Leadfamly

Leadfamly har med gamification i centrum skabt et lettilgængeligt redskab, der gør det lettere at indsamle og berige leads. Det er et godt redskab for netbutikkerne, der giver kunderne en sjov oplevelse og samtidig øger optimeringen.

Mere om: E-handelsprisen | FDIH | hobby | Rito
Hold dig opdateret med RetailNews

Ja, jeg accepterer Nordiske Mediers betingelser og kommunikationsvilkår

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Nyt butik-koncept testes af i Vestjylland

Med få måneders mellemrum har Vestjylland fået to nye butikker, der kan være med til at definere fremtiden for salg af forbrugerelektronik.

Flere Coop-lagre mærker stress og overvågning

Nyt brev til Coops ledelse beskriver “overvågning” og “straf” på koncernens store lager i Odense, efter at kritikken af arbejdsforhold i Aarhus har raset de seneste uger.

Stifter forlader jysk kæmpeprojekt

Restaurantkæden Grød vil åbne i udlandet

Webshop: Sådan overholder du Sveriges nye kreditlov

Sverige har indført nye regler, som gælder alle webshops. Få tre gode råd til at overholde dem.

Nyt fra branchens bestyrelser

Nyhedsbrev

13.186 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Annoncér i nyhedsbrevet
Se det seneste nyhedsbrev.

Fald i danske konkurser kan være stilhed før stormen

Nu virker Nets-betalinger igen efter netværksfejl

Han er Bygmas yngste trælastdirektør

Pålæg og pølser er tilbagekaldt

Hovedstaden sætter ny rekord i tomme butikker

Fakta-butikker ved grænsen giver momsgevinst videre til kunden. Fleggaard overvejer endnu

Volvo tilbagekalder mere end 14.000 biler i Danmark

Bestseller-leverandører fyrer fagligt aktive under coronakrisen

Bestseller har iværksat en undersøgelse af sagen

Global transportvirksomhed får bøde for levering af kopimøbler

Kolding Storcenter kæmper med tomme lokaler

Unge tager føringen: Genbrug er blevet prestige

Møbelkoncern fyrer 45: Frygter ny corona-bølge

BoConcept henter ung topchef fra smykkekæde

Priserne i butikkerne er steget mere end hos indkøberne

Frygter konkurser blandt restauranter og butikker: "Der er fortsat brug for hjælp"

Populær madspildsbutik åbner i Tingbjerg

Nyansat: Jeg har aldrig før oplevet chikane som på Coop-lager

Lagerarbejder Tommy Christensen blev sygemeldt med stress efter få uger.

Erhvervsorganisation frygter tysk nedsættelse af moms på fødevarer

Ny lov skal sikre forbrugerne mod farlige produkter

Chokolade-konkurs med til at skabe massive problemer for Wholi

Starbucks dropper reklamer på sociale medier

Coop laver landsdækkende indsamling til Røde Kors ferielejre

Koldskålssalget når nye højder i sommervarmen

Lidl, Netto og Bilka er billigst med økologiske kolonialvarer

Dansk legetøjsfirma laver store millionoverskud

Thisted oplever mindre boom: 3 nye butikker åbner inden september

Kæmpe Power-butik på vej i Kolding

Fiskevirksomhed tilbagekalder kogte rejer

Danskernes forbrug stiger igen

80 nedlagde arbejdet hos Schulstad

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Vi bygger en Kran App - vil du hjælpe os?

Tag kontrol over din deklaration!

Lageret er fyldt med PALOMATer

Gratis e-fakturering - e-conomic sætter ny standard

Fokus på sikkerhedsbelysning i Danmark

Tag imod input udefra

Pomati T20 chokoladetempereringsmaskine leveret

Hvor meget BI er der i tilbuddet på en god Bordeaux?

Styrk sikkerheden for salgsordre-krediteringer

Krisenavigation og klimakamp › New Retail Day 20

Har du plads til 10 skraldespande?

K+G Wetter fremviser nyt patent

Webinar om konsignationslager og Dynamics 365 BC

Transportvirksomhed købes i Sverige

GTS Performanceregnskab 2020 er netop udkommet

Sommer og sol ;)

Columbus først med ny Verifone betalingsløsning

Jubiiiii så kan vi igen komme på besøg hos vores kunder!

Osteløfter fra GMV var løsningen for Thise Mejeri

Spænder du selv ben for de bedste kandidater?

Slap af i sommervarmen

SOMMERTILBUD – køb nu og afdrag rentefrit!

Falske euro sedler i omløb

Effektive rense- og desinficerende servietter

Automatiseret håndtering af leverandørfakturaer i XAL

Send til en kollega

0.158