23948sdkhjf

Pizzaplaner: Skandaleramte Domino's når slet ikke sit mål

Den skandaleramte pizzakæde Domino’s Pizza, der i begyndelsen af marts gik konkurs i Danmark, har efter sin genåbning for over et halvt år siden haft svært ved at komme op i de omdrejninger, de nye ejere ønsker.

Australske Domino’s Pizza Enterprises købte konkursboets aktiver og lod forstå, at der var planer om at åbne 20 restauranter i løbet af det første år. Men der er p.t. kun åbnet fem, og målet på 20 bliver ikke nået, erkender ejerne nu ifølge Finans.

ifølge Kellie Taylor, Domino’s Pizza Enterprises danske landechef, er det nu planen åbne otte nye restauranter inden juli næste år, så det samlede tal kommer op på 13 restauranter til sommer, skriver mediet. De fem nuværende ligger alle på Sjælland.

Domino’s Pizza i Danmark gik konkurs i kølvandet på, at TV2-programmet Operation X afslørede en række kritisable hygiejneforhold i flere af kædens restauranter. Da Fødevarestyrelsen gennemførte kontroller på Domino’s Pizzas 30 restauranter, fik 22 af restauranterne sanktioner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204