23948sdkhjf

Svane Køkkenet henter tidligere direktør fra Multiform

TCM Group, der står bag kæderne Svane Køkkenet, Tvis, Nettoline og kitchn, har pr. 1. februar 2020 ansat Michael Oversø som kædechef for Svane Køkkenet.

Læs også: Multiform vil sælge brugte køkkener

Micael Oversø fratrådte i efteråret som adm. direktør hos Multiform, og ifølge TCM Groups adm. direktør Ole Andersen, er han den helt rigtige til at fortsætte Svane Køkkenets udvikling.

– Vi er rigtig glade for, at vi med Michael har fundet en superstærk og yngre mand på 49, der har masser af køkkenerfaring, fortæller Ole Andersen til Wood Supply.

Michael Oversø, der har mange års erfaring fra den skandinaviske køkkenindustri, og senest stod han tre år i spidsen for køkkenproducenten Multiform.

Her fratrådte han tilbage i november efter gensidig aftale, og nu er han altså klar til at kaste køkkenkræfterne i et andet brand.

Læs også: Multiform henter ny direktør fra skabsproducent

– Jeg har udefra gennem flere år fulgt med i Svane Køkkenets unikke innovations- og designstrategi, og jeg glæder mig meget til at blive en del af Svane Køkkenet og fortsætte den imponerende rejse, som Svane Køkkenet har været på de senere år, siger Michael Oversø i en pressemeddelelse.

Skal vækste ude og hjemme
Svane Køkkenet har i alt 28 butikker i Danmark og otte butikker i Norge, og ifølge Ole Lund Andersen har den nye kædechef både evner og udsyn til at skubbe på væksten såvel i som uden for Danmark.

– Han kan uden tvivl være med til at fortsætte den fantastiske rejse, vi har været på de seneste ti år, hvor vi virkelig har skubbet til innovationen og opbygget et af Danmarks stærkeste brands, og han har både stort kendskab til den danske køkkenbranche og et stærkt skandinavisk udsyn, lyder skudsmålet fra køkkendirektøren.

Tidligere har Michael Oversø haft kommercielt ansvar for HTH, Invita og Unoform samt været kædechef for Kvik Køkkener.

TCM Group fremlægger regnskab for 2019 den 26. februar og forventer en omsætning på DKK 1.000-1.030 millioner og justeret EBITA på DKK 160-170 millioner.

I 2018 havde selskabet en organisk omsætningsvækst på 10,1 pct., og omsætningen landede på 900 mio.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.078