23948sdkhjf

Supermarkedskæde topper igen listen over de bedst omtalte varemærker

Flyselskabet Ryanair, som i mange år har været udskældt, er årets højdespringer.

For tredje år i træk topper Rema 1000 listen over de bedst omtalte varemærker i Danmark.

Det fortæller analysebureauet Yougov i en pressemeddelelse. 

Rema 1000 tager førstepladsen med en såkaldt Buzz-score på 28,5. MobilePay får en andenplads med en score på 25,3, mens Lego med en score på 21,9 indtager tredjepladsen.

Sygeforsikringen Danmark på femtepladsen er ny på dette års top 10. , mens Volkswagen røg ud af top 10 i 2018, men er nu tilbage på en syvendeplads.

DR2 var i 2018 med i top 10, men i 2019 har moderkanalen DR overtaget pladsen.

Flyselskabet Ryanair har fået en del negativ omtale for personaleforhold og unfair konkurrence og fik megen negativ presseomtale, da de i 2015 afviste at indgå en dansk overenskomst for sit personale.

Nu kan Ryanair imidlertid glæde sig over at være årets højdespringer, da firmaet har forbedret sin Buzz-score med 5,1 point. Til trods for at Ryaniar har fået markant mindre negativ omtale i 2019, har de stadig en negativ Buzz-score på -13,8.

Det samme gør sig gældende for Facebook, Rejsekort og DSB. Alle er på listen over højdespringere, men kommer fortsat ud af 2019 med en negativ score.

Om YouGov BrandIndex
BrandIndex er en daglig tracking af danskernes opfattelse af 380 varemærker. Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.

Buzz-scoren beregnes ved, at man spørger respondenterne, om de i løbet af de seneste to uger har hørt noget positivt eller negativt om et bestemt varemærke gennem reklame, nyheder, mund-til-mund eller venner og familie.

Netscoren beregnes som positive minus negative tilkendegivelser.

Oversigten over varemærkerne med den største stigning i Buzz-score viser de varemærker, der har de største stigninger i Buzz-score i 2019 sammenlignet med 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109