23948sdkhjf

Børnene overtager vinhandel i Støvring

Evan og Eva Bisgaard har haft deres vinhandel i tyve år, men nu er tiden kommet til et generationsskifte. Nu overtager børnene nemlig Bisgaard Vinhandel i Støvring.  

Det skriver Nordjyske. 

Mia og Michael Bisgaard bliver de nye ejere. Mia har været ansat i seks år, mens Michael først trådte til sidste sommer. Men de to børn har altid været med på sidelinjen og har hjulpet til i fritiden og ferier.

Generationsskiftet skete formelt i januar, men det kommer ikke til at betyde de store forandringer.

- Det er jo altid godt med lidt nye øjne på det hele, men der bliver ingen markante ændringer. Vores forældre har været gode til at følge med tiden og løbende lavet de nødvendige forbedringer og ændringer, og derfor er der ikke en masse nyt, som vi skal tage fat på.

- Vi har for nylig lavet lidt om på indretningen i butikken, og vil også skrue lidt mere op for salget via vores webshop og udsendelse af nyhedsbreve, men ellers fortsætter vi i den velkendte gode gænge, fortæller Mia Bisgaard

Butikken sælger blandt andet vin, øl, kaffe, the, chokolade, krydderier, gavekurve og andre specialiteter. Bisgaard Vinhandel har hjemme på Jernbanegade i Støvring

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109