23948sdkhjf

Stifter af Lagkagehuset sælger kaffevirksomhed

Steen Skallebæk og Ole Kristoffersen, der bedst er kendt som stiftere af bagerkæden Lagkagehuset, har solgt virksomheden Kalles Kaffe fra, fortæller JydskeVestkysten.

De to forretningsmænd gik ind i Kalles Kaffe i 2017 med forventningen om, at virksomheden kunne blive en eksportsucces. 

Kalles Kaffe er specialiseret i at servere kaffe til arrangementer fra små, mobile kaffevogne. 

Men udlandseventyret udeblev, og nu har Steen Skallebæk og Ole Kristoffersen solgt deres andel på 70 procent tilbage til Kalles Kaffes stifter, Jacob Karlsen, for 7,2 millioner kroner. 

Skallebæk og Kristoffersen stiftede Lagkagehuset sammen men solgte i 2008 en stor andel af selskabet til en kapitalfond, og i 2017 trådte de helt ud af virksomheden. 

Selv om Kalles Kaffe nu er blevet solgt fra, så er de to dog stadig engagerede i kaffebranchen, idet de i fællesskab ejer 94 procent af kaffekæden Copenhagen Coffee Lab. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125