23948sdkhjf

Vinderne af årets Produktpriser er fundet

I alt 106 danske producenter fordelt på fem kategorier skulle dommerne tage stilling til ved dette års kåring af Produktprisen 2020, som er et samarbejde mellem Coop og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.

Der findes en vinder i kategorierne mad, drikke, konfekture og innovation samt en publikumspris.

Vinderne er:

Mad: Fondpacho fra Fonda Cph

Drikke: SiWu Akvavit fra SiWu Distillery

Konfekture: Barista Bliss Bite fra Cocohagen

Innovation: Hønsesalat fra RØRT

Publikumspris: WiSH Jordbær sodavand by SEiMEi

- Det betyder rigtig meget og er en vild kulmination på nogle turbulente måneder. Som stadeholder i Torvehallerne ramte covid-19 hårdt, men tvang mig samtidig til at udforske nye muligheder – nemlig at udvikle en innovativ linje med pålægssalater til detailhandlen med ren smag af de gode råvarer og helt uden tilsætningsstoffer, siger Jean-Michel Grønnegård Deleuran fra RØRT om prisen.

Vinderne af produktpriserne får blandt andet mulighed for at videreudvikle produktet med Sol over Gudhjems ekspertpanel, der kan hjælpe de små producenter med produktudvikling, branding og PR, vækst, salg og eksport, samt mulighed for at testsælge finaleproduktet i udvalgte Coop-butikker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094