23948sdkhjf

Salling tredobler onlinesalg og ansætter ny chef for nethandel

Under Corona-krisen fik danskerne for alvor øjnene op for nethandel, og det mærkede man i den grad på Sallings webshop, salling.dk.

Mens de fysiske stormagasiner i Aarhus og Aalborg var lukkede, strømmede kunderne i stedet til det digitale stormagasin, og salling.dk oplevede en stor fremgang.

Nu udvider Salling sit online-univers for at imødekomme den efterspørgsel, der har været i de seneste måneder. Det sker blandt andet med ansættelsen af en ny head of e-commerce & digital, der skal accelerere den flotte udvikling yderligere og løfte Salling.dk til det næste niveau på sortiment og online kundeoplevelse, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Valget er faldet på Kenneth Holm Nørgaard, der bringer en solid detailbaggrund med sig fra ni år i Bestseller, hvor han har mange års erfaring med onlinehandel. Senest har Kenneth Holm Nørgaard stået i spidsen for VILA e-commerce.

– Jeg glæder mig til at byde Kenneth velkommen i vores management team. Kenneth kommer med en stærk baggrund indenfor retail, fashion og e-commerce fra bl.a. Bestseller, før det som business analyst hos Vestas og han er den helt rigtige til at indfri de ambitioner, vi har for salling.dk. Vi har oplevet stor vækst de sidste par år. Derfor udvikler og investerer vi nu i vores onlinetilbud og styrker den digitale strategi, fortæller Marianne Bedsted, der er direktør for Salling og franchisekæderne Starbucks og Carl´s Jr. i Danmark.

Store ambitioner
Med Kenneth Holm Nørgaards ansættelse begynder også en rekrutteringsproces til salling.dk’s team, der får vokseværk i løbet af efteråret.

Det nye team skal videreudvikle på Sallings nuværende platform og sikre, at kunderne møder samme gode service og det brede sortiment, som de kender fra stormagasinerne.

– Vi har store ambitioner for salling.dk, og det bliver en fornøjelse at udvikle den bedst mulige oplevelse for alle, der besøger os online. I Salling stormagasinerne er oplevelsen og det store fokus på kunderne det allervigtigste, og det niveau skal vi som minimum matche på salling.dk, siger Kenneth Holm Nørgaard.

Det allerede store onlinelager & pakke-set-up i Salling får også en investering med på vejen for at være klar til en sortimentsudvidelse på salling.dk, så hjemmesiden fremover tilbyder et bredere univers med alt fra skønhedsprodukter til sko, tøj, boligtilbehør og meget mere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14