23948sdkhjf

Nyt pristjek af dagligvarer: Jeg er ikke tilfreds med at være bundproppen

De fleste basisvarer i supermarkederne kan i dag købes i økologiske varianter. Men hvor er de billigst?

Det har Politiken undersøgt, og to tyske kæder kommer bedst ud af pristjekket.

Aldi: 240,50 kr.

Lidl: 242,60 kr.

Rema 1000: 245,80 kr.

Føtex: 245,84 kr.

BilkaToGo: 246,29 kr.

Netto: 246,35 kr.

Fakta: 247,60 kr.

SuperBrugsen: 249,60 kr.

Coop.dk/mad: 252,70 kr.

Nemlig.com: 257,81 kr.

Meny: 284,05 kr.

Irma: 286,22 kr.

Kilde: Politiken

Politiken har testet priserne på 18 økologiske dagligvarer i 10 dagligvarekæder og tre onlinesupermarkeder mellem den 14. og 15. september.

Aldi vandt pristjekket med en samlet pris på 240,50 kr. Herefter fulgte Lidl med 242,60 kr.

Testens dyreste kæde er Coop-ejede Irma med en samlet pris på 286,22 kr. Direktør i Irma, Steffen Steffensen, siger til Politiken, at kæden vil kigge nærmere på sine øko-priser og sænke dem, hvor det er nødvendigt.

Næstdyrest i testen af Meny, der er ejet af Dagrofa. Her kostede de 18 udvalgte øko-varer 284 kr.

- Vi kommer aldrig til at ligge i top, men jeg er ikke tilfreds med at være bundproppen, siger kædedirektør i Meny, Kenneth Holmen Pedersen, til Politiken.

Det er kun få uger siden, at B.T. lavede et lignende pristjek – bare på mærkevarer. Her var Rema 1000 billigst efterfulgt af Coops nye lavpriskæde Coop 365.

Kun 30 øre skilte de to kæder ad.

Dyrest i mærkevaretesten var netsupermarkedet CoopMad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.737