23948sdkhjf

"Dybt forargeligt og direkte usmageligt": Minister svarer tobaksbranchen igen med 7 nye tiltag

Tobaksproducenter og -forhandlere har spekuleret i at modvirke de vedtagne afgiftsstigninger på cigaretter, som trådte i kraft 1. april, og det får nu konsekvenser for branchen, oplyser Skatteministeriet.

- Siden afgifterne på tobak blev forhøjet i foråret har flere virksomheder spekuleret i, hvordan de kan trodse intentionen i lovgivningen og fortsat sælge billige cigaretter til danskerne for at vinde markedsandele og berige sig selv. Det er både dybt forargeligt og direkte usmageligt, når virksomheder i vores samfund så aktivt modarbejder hensigten i den lovgivning, der kommer fra Folketinget, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.

7 nye krav og kontroller med tobaksbranchen

1. Afgiften på tobak forhøjes den 1. januar 2022 som planlagt med ca. 5 kr.

2. Pres på EU for minimumspriser på tobak

3. Afsøge muligheden for afgift på nye nikotinholdige produkter

4. Strammere regler mod hamstring af tobak

5. Begrænsning af tobakssalg med gamle stempelmærker

6. Styrket kontrol med handel med tobak

7. Bødestraf for salg af tobak med gamle stempelmærker

Kilde: Skatteministeriet

Med Finansloven for 2020 vedtog regeringen og et flertal i Folketinget, at afgifterne på tobak skulle stige ad to omgange – første gang den 1. april 2020 og anden gang den 1. januar i 2022.

Siden første afgiftsstigning har flere tobaksproducenter forsøgt at fastholde lave priser ved blandt andet at bestille stempelmærker med priser, der er så lave, at salget giver underskud.

Samtidig har flere tobaksforhandlere opbygget tobakslagre for at kunne fortsætte handlen med cigaretter til lavere priser.

- Denne aggressive strategi kalder på et klart politisk modsvar, og det leverer regeringen nu, siger skatteministeren.

Du kan se den samlede liste over tiltag her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109