23948sdkhjf

Lego åbner butik i Tivoli: Store forventninger til nyt koncept

En butik er ikke bare en butik. Den tankegang breder sig mere og mere i en tid, hvor kunderne udover kvalitet og priser også fokuserer på en indkøbsoplevelse.

Det har Lego taget til sig - de åbnede 10. december deres nye butik i Tivoli i København.

Butikken ligger lige ved hovedindgangen til Tivoli, og har 'retailtainment' - altså en sammentrækning af retail og entertainment - som hovedtema.

Konceptet går i sin enkelthed ud på, at der udover salg af Lego-klodser også vil være en række oplevelser, der kan bidrage at gøre turen i butikken bedre.

- Lego-butikken ved Tivoli er den første i Nordeuropa, hvor vi præsenterer Lego-fans og besøgende for vores nye ”retailtainment”-koncept, hvor endnu flere hands-on og digitale oplevelser med Lego-klodsen venter. Vi ser enormt meget frem til at byde besøgende indenfor til både julegaveindkøb og Lego-stemning, siger Scott Roseman, distriktschef hos Lego Retail i Norden, i en pressemeddelelse.

Store forventninger til koncept

Den nye butik er Legos kun tredje af slagsen i verden, og den består af mere end 350.000 Lego-klodser, der er brugt til udsmykning af butikken.

Oplevelserne i butikken byder blandt andet på et interaktivt 'storytelling table', hvor Lego-sættene bliver bragt til live, ligesom at gæsterne har mulighed for at få genskabt deres eget ansigt på en Lego-figur.

Scott Roseman mener, at retailtainment-vejen er noget, man vil se mere af i fremtiden. I hvert fald hos Lego, hvor forventningerne er store.

- Den unikke placering i kombination med den nye, innovative retailtainment-oplevelse forventer vi os rigtig meget af. Vores fans efterspørger i stigende grad hands-on-oplevelser med Lego-klodsen, og netop det har vores udviklingsteam haft fokus på, så alle aldre kan lade sig fascinere og rive med, når de besøger butikken, siger Scott Roseman.

Den nye butik fordeler sig på to etager og i alt 240 kvadratmeter.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.127