23948sdkhjf

Glostrup Shoppingcenter på vej med ombygning og 200 nye boliger

Glostrup Shoppingcenter får ja til at lave en komplet fornyelse af centerets sydlige ende, en tilføjelse af etageboliger på taget af de nye dele og en åbning af facaden ud mod Jernbanevej.

Det skriver Glostrup Kommune, hvor Vækst- og Byudviklingsudvalget har vendt tommelfingeren opad til tankerne, i en pressemeddelelse.

Projektet indebærer blandt andet et betydeligt kvalitetsløft af centeret samt knap 200 nye boliger og flere shopping- og madtilbud.

- Det er et spændende projekt, som harmonerer godt med vores overordnede planer for hele bymidten. Det er et område af vores bymidte, som længe har trængt til fornyelse, så jeg tror, projektet kan blive en stor gevinst for Glostrup, siger borgmester Kasper Damsgaard i pressemeddelelsen.

Med projektet bliver Glostrup Shoppingcenter en mere integreret del af Glostrup bymidte og både styrker og supplerer udviklingsplanerne omkring Banegårdspladsen.

- Det er lykkedes at udvikle et projekt, som både sikrer en fornyelse af centeret og samtidig tilpasse højder og bygningsomfang til omgivelserne. Den samlede bebyggelsesprocent er således også uændret i forhold til, hvad der hidtil har været muligt at bygge, siger Henrik Lund, formand for Vækst- og Byudviklingsudvalget.

Udviklingsprojektet er et blandt flere tiltag, som er med til at udvikle bymidten omkring Banegårdspladsen. Der udarbejdes aktuelt en helhedsplan i regi af PFA for ombygning af selve pladsen med nye boliger, bedre byrum og -forbindelser samt bro over jernbanen.

Lokalplanen for udviklingsprojektet med Glostrup Shoppingcenter forventes færdig i midten af 2023. Derefter kan selve byggeprojektet gå i gang. lda

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125