23948sdkhjf

Øl og grøntsager for flere hundrede kroner - med Dorthe på guldjagt i skraldespandene

Gode madvarer, der måske er løbet over sidste salgsdato, er ikke nødvendigvis uspiselige. Det beviser Dorthe Knudsen fra Odense - hun er nemlig skralder

Er man lidt ekstra trængt og presset på pengepungen, er gode råd dyre - eller faktisk er de gratis.

I hvert fald hvis man spørger Dorthe Knudsen fra Odense. Hun er skralder og har taget en tur rundt til lokalområdets dagligvareforretninger hyppigt det seneste år. 

Det siger hun til Avisen Danmark

Her fortæller hun, at hun hader madspild - og så er hun både chokeret og overrasket over de fødevarer - og mængderne af dem - der dagligt bliver smidt ud som affald. 

Også selvom fødevarerne egentlig er ganske spiselige og drikkelige. 

Det er et stort problem, mener Dorthe Knudsen. 

- Jeg kan sagtens se, at der kan være frugt og grøntsagspakker, der er svære at sælge, fordi en tomat eller en pære har fået et ordentligt hak. Men at man så bare smider resten ud, det forstår jeg ikke, man ikke kan lave en bedre ordning på, siger hun til Avisen Danmark. 

Hun nåede på sin rundtur til blandt andet Aldi, Rema1000 og Coop365 at hive noget af en fødevarefanget i land - heriblandt 13 Grimbergen-ølflasker, der i salg nemt går for 25 til 30 kroner stykket. Herudover blev det også til en bunke grøntsager, som, vurderer Dorthe Knudsen, kan holde sig til en uge. 

Formaning fra styrelse

Fødevarestyrelsen er øverste organ inden for fødevarer i Danmark. Her er man ikke just begejstrede over konceptet. 

Det forklarer Ulrich Pinstrup, der er sektionsleder ved Fødevarestyrelsen, til TV2 Lorry

- Jeg kan godt købe præmissen om, at hvis man er økonomisk trængt, at man så kigger sig omkring til, hvordan man kan skaffe fødevarer. Men vores anbefaling er stadigvæk: Har det været i containeren, så lad det være, siger han. 

Han uddyber, at det ifølge Fødevarestyrelsen er vigtigt at bruge sine sanser, når man skal vurdere fødevarer, der har overskredet sidste anvendelsesdato. Men når man skralder, er anbefalingen fra styrelsen, at sanserne ikke er nok - man skal i stedet lade varerne lige, lyder opfordringen. 

Kriser fordrer kreativitet

Heidi Boye er Ph.d. i forbrugeradfærd og har dermed et indgående kendskab til blandt andet danskernes vaner, når det kommer til forbrug af fødevarer. 

Hun peger over for TV2 Lorry på, at krisetider presser forbrugere til at tænke i nye baner for at opretholde en hverdag - og således også i den igangværende energikrise, hvor el- og gasprisernes himmelflugt presser mange husholdsningsbudgetter. 

- Det, der ofte sker, når vi bliver presset eller begrænset på nogle områder, er, at vores kreativitet får lov til at definere nogle nye måder at gebærde os på, siger Heidi Boye til TV2 Lorry. 

Høje standarder

TV2 Lorry har også tidligere i en artikel forholdt en række supermarkeder til deres madaffald - og blandt andet Coop og Super Brugsen i deres dækningsområde blev forholdt de fødevarer, de måtte have smidt ud. 

- Generelt er vores holdning, at vi vil have så lidt madspild som muligt. Vi vil helst sælge varerne til fuld pris til kunderne, mens varerne er friske. Alligevel er det uundgåeligt, at nogle varer må smides ud, fordi de ikke lever op til en kvalitet, vi kan stå inde for – eller fordi de er sundhedsfarlige at spise, skrev Super Brugsen dengang i et skriftligt svar til TV2 Lorry. 

De uddyber, at det i vid udstrækning handler om supermarkedskædens høje standarder, som fører til udsmidningen af fødevarerne. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079