23948sdkhjf

Klumme: Skru op for julemusikken trods udsigt til faldende forbrug

I går kunne man i Finans læse om en undersøgelse fra Danske Bank, der peger på, at hele 67 procent af danskerne har færre penge at bruge på julen i år. 

Det giver sig selv, at det vil ramme retailbranchen, og derfor står mange virksomheder nu med svære valg en måned inden årets vigtigste salgshøjtid. 

Skal vi bremse op? 

Skal vi sætte priserne ned? 

Skal vi investere? 

Med respekt for at svarene på disse spørgsmål afhænger af, hvilket produkt virksomheden sælger, mener jeg - baseret på mine mange år i centrum af det kommercielle i virksomheder - at svaret i hvert fald ikke skal være at sætte sin virksomhed bagerst i bussen og stoppe op. 

Derimod mener jeg, at virksomheder skal skrue op for julemusikken og sit brand – selv med et faldende forbrug.

Hold dig relevant for forbrugerne

Problemet er, at hvis en virksomhed sætter sig på bagerst og afventer, kommer deres brand, udtryk og salg på den lange bane til at lide. 

Der er brug for, at de fortsat forbliver relevante for forbrugerne - også selvom de har et mindre rådighedsbeløb til julegaver i år. Hvordan gør man det? 

Jo, med fare for kun at spille bolden ind på min egen banehalvdel, kan vi ikke komme udenom, at det kommercielle hos virksomhederne spiller en helt central rolle. 

Jeg ved, at marketing og det kommercielle driver vækst. Det gør det også i udfordrende tider. Lige nu er der brug for, at virksomheder inviterer de kreative kræfter med til bordet, lægger en seddel i midten med 67 procent og finder ud af, hvad de proaktivt kan gøre for at værne om brandet.

Vi står i usikre tider, men vi kommer altid over på den anden side. De vindende virksomheder bliver uden tvivl dem, der tør tænke ud af boksen og lægge sig på kølerhjelmen af bussen. 

Selvfølgelig med sikkerhedshjelm og knæbeskyttere på, for man skal tænke strategisk klogt i svære tider.

Men selvom forbrugernes penge er svære at få fingrene i i år, skal og vil der være nogen, der får fyldte lommer alligevel.

Lyt til de kommercielle kræfter

De kommercielle kræfter er blandt andet dem, der kan komme med kreative løsninger på, hvad der er passende, hvordan skal det promoveres mv. Hvorfor? 

Jo, fordi det er dem, der sidder med kundeindsigterne og ved, hvad det er for en virkelighed, de befinder sig i.

I tidligere kriser har vi set lidt det samme billede som nu, hvor salget af luksusvarer falder først. Det er helt normalt, og uden at jeg skal være den kreative her, handler det måske også om at kigge på, hvilke varer der hives ned fra hylderne i forhold til den tid, vi er i. 

Jeg ser også de mørke skyer, men jeg mener, der er plads til et lille opråb om, at virksomheder bliver nødt til at gå foran, tænke anderledes og udfordre årets højtid for en retailbranche, der er afhængig af den. 

Slaget skal slås uanset, og jeg er sikker på, at vinderne bliver dem, der skruer op for julemusikken frem for at slukke den.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082