23948sdkhjf

Butik kostede 13 millioner og åbnede i foråret - nu skal der investeres igen

Kasper Pedersen glæder sig over, at opbakningen fra kunderne går over al forventning, og at det er lykkedes at samle yderligere adskillige 100-tusinde kroner ind

Læs originalartiklen på nordjyske.dk her

Den helt nye og længe ventede købmandsbutik i Voerså, syd for Sæby, åbnede i foråret. Og allerede nu er der for brug for en ny investering.

Det viste sig nemlig, at elforbruget stak helt af, og i stedet for 12.000 kroner om måneden, var elregningen for august for eksempel på 118.000 kroner.

Købmand Kasper Pedersen begyndte straks at spare på strømmen - blandt andet ved at skrue ned for belysning og slukke for nogle køleskabe om natten.

Købmanden kan dog glæde sig over sig over, at prisen på strøm er faldet, og at kunderne bakker talstærkt op.

Alligevel er det nødvendigt at investere yderligere millioner i den nye købmandsbutik for at sikre imod en uvis fremtid med stigende udgifter.

Med inventar kostede Min Købmand i Voerså 13 millioner kroner, hvoraf de 2,5 millioner kroner blev samlet ind hos byens borgere.

Nu har byen gjort det igen.

Voerså Butikshus, Voerså Byudvikling og borgerforeningen har denne gang samlet knap 600.000 kroner ind, som skal bruges til et montere et solcelleanlæg på købmandsbutikken.

- Pengene er samlet ind via fonde og et banklån. Et solcelleanlæg er en nødvendighed, og det kan kunderne heldigvis sagtens forstå, siger Jørgen Engbjerg, der er en af initiativtagerne til Voersås nye købmand.

Solcelleanlægget bliver monteret til foråret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064