23948sdkhjf

Dagligvarekæde på jagt efter markedsandele: Vil endnu tættere på kunderne

Dagligvare- og discountmarkedet i Danmark føres an af Salling Group, Rema 1000 og Coop, viser en analyse fra Retail Institute Scandinavia fra marts måned. 

Til sammen tegner de tre koncerner sig for cirka 35 procent af markedet på discountområdet, men en fjerde aktør - Lidl - forsøger med en række butiksåbninger at gøre indhug i markedet. 

Det skriver Dagligvarehandlen

- Vi er på evig jagt efter flere markedsandele. Når vi åbner nye butikker, får vi rigtig tilfredse kunder, men vi har også rigtig mange steder, hvor vi ikke rammer kunderne, og hvor man skal køre for langt efter butikkerne. Det er det, der er hele vores udfordring: hvis man skal køre forbi tre Rema’er, fire Netto’er og to Coop-butikker for at køre hen til en Lidl, så skal man virkelig ville det. Hele vores strategi er derfor at komme tættere på kunden hele tiden, siger Mads T. Nielsen, der er udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl Danmark, til mediet.

Tidligere har han fortalt, at Lidls danske afdeling gerne skulle bestå af 150 butikker, inden året er omme - og på sigt er det planen, at kæden skal runde 200 butikker på landsplan. 

Et konkret årstal for den milepæl vil Lidl-koncernen dog ikke fastsætte - i stedet konstaterer Mads T. Nielsen blot, at væksten skal ske "sund og generisk". 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.784