Nye regler for e-handel – løbet er ikke kørt
EU’s forbrugerrettighedsdirektiv skulle gøre livet lettere for e-handelsvirksomheder, men flere elementer i direktivet skaber i stedet problemer.
Foto: Colourbox
Direktivet om forbrugerrettigheder skal være gennemført i dansk lovgivning inden 13. december 2013 og kommer til at gælde for aftaler for fjernsalg (e-handel, postordre) og aftaler indgået uden for fast forretningssted (messer, home parties med videre) senest 13. juni 2014. Dansk Erhverv har siddet med i det udvalg, der har udformet de to lovforslag, og som skal gennemføre direktivet. Det er lykkedes os at fjerne mange knaster, men der er stadig nogle alvorlige problemer tilbage.
Varen må kun prøves som i en butik
Forbrugerrettighedsdirektivet slår fast, at forbrugere skal behandle en vare med behørig omhu i fortrydelsesperioden, hvis de efterfølgende ønsker at returnere varen. Det betyder, at de kun må prøve varen, som de ville få lov til i en butik.
I Danmark har Forbrugerklagenævnet i en lang række sager givet forbrugere lov til at returnere brugte varer, fordi virksomhederne ikke i detaljer har beskrevet, hvad det konkret vil sige at bruge en vare. Her giver direktivet altså en tiltrængt klarhed. Dansk Erhverv opfordrer Folketinget til at gøre dette udgangspunkt meget klart, fordi direktivet er uklart på andre områder og risikerer at give kriminelle gode kort på hånden til at snyde e-handelsvirksomhederne.
Brugte varer må returneres mod fradrag for værditab
I dag er lovgivningen indrettet sådan, at virksomheder kan afvise at tage en vare retur, hvis forbrugeren har behandlet den på en måde, så den ikke kan sælges som ny. Hvis det alligevel er sket, fastslår direktivet, at forbrugeren stadig har fortrydelsesret, men at virksomheden kan fradrage et beløb for værdiforringelsen.
Bestemmelsen er formentlig blevet til ud fra et ønske om at hjælpe e-handelsvirksomhederne. Problemet er, at stort set ingen netbutikker sælger brugte varer. Hvis de forpligtes til at tage brugte varer retur, vil de være nødt til at kassere varerne, og værdiforringelsen vil derfor være 100 procent.
Dansk Erhverv opfordrer Folketinget til at dæmme op for misbrug ved at slå klart fast, at det ikke er meningen, at folk skal kunne købe en kødhakker på nettet, bruge den og derefter returnere den og få penge tilbage. Hvis en virksomhed ikke sælger brugte varer, skal den kunne fratrække hele værdien.
Det er også et unødvendigt spild af ressourcer og en belastning for miljøet, at butikkerne skal tage imod brugte varer, som dernæst skal kasseres, fordi butikkerne ikke kan sælge dem som nye.
Folketinget skal følge britisk eksempel
En anden uigennemtænkt regel i direktivet betyder, at virksomheder risikerer at skulle betale pengene tilbage for returnerede varer, før de modtager varen og har haft mulighed for at undersøge den. Dette er et krav i de tilfælde, hvor forbrugeren fremsender dokumentation til virksomheden om, at varen er afsendt.
Det er en åbenlyst tåbelig regel, som sikkert også har haft til formål at beskytte forbrugerne, men som i stedet åbner op for svindel. En postkvittering hverken kan eller skal gælde som dokumentation for, at en vare er afsendt. Det må til enhver tid være virksomhedens ret at modtage varen tilbage og undersøge den, før pengene betales tilbage til forbrugerne.
Bestemmelsen strider imod den bestemmelse, der giver virksomheder lov til at trække et beløb fra returbeløbet, hvis varens værdi er forringet som følge af forbrugerens brug i fortrydelsesperioden. En vurdering af, hvorvidt der er sket en værdiforringelse forudsætter altid, at virksomheden haft mulighed for at undersøge varen.
I Storbritannien har man derfor valgt at gennemføre direktivet sådan, at virksomhederne har mulighed for at inspicere varen, før pengene returneres, og dermed ikke skal sende penge ud i den blå luft. Dansk Erhverv opfordrer Folketinget til at følge det britiske eksempel, som er udtryk for sund fornuft.
Undlad at overimplementere og undtag bestillingskøb fra fortrydelsesretten
I Danmark har vi en meget snæver fortolkning af, hvornår bestillingskøb kan undtages fra fortrydelsesretten. Det betyder konkret, at det i dag kun er for eksempel gardiner syet efter mål eller produkter med navn eller billede på, der er undtaget fortrydelsesretten, hvorimod unikke varer, hvor en forbruger selv har været med til at designe ud fra nogle standardvalg mellem farver, størrelser, stoftyper, træsorter med videre ikke er undtaget fortrydelsesretten.
Mens direktivet lægger op til en generel undtagelse for varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer, mener et flertal i det lovforberedende udvalg, at den danske snævre undtagelse kan opretholdes.
I praksis betyder det, at e-handelsvirksomheder vil skulle give fortrydelsesret for unikke varer, hvor forbrugerne har valgt mellem en række valgmuligheder og ender ud med et produkt, som ikke kan videresælges til andre forbrugere.
Konsekvenserne heraf bliver, at netbutikkerne fremover vil undlade at tilbyde forbrugerne individuelle valg på nettet, og at sådanne valgmuligheder kun opnås i fysiske butikker, hvor virksomhederne ikke er forpligtede til at give fortrydelsesret. Det gavner hverken forbrugere eller virksomheder.
Det er Dansk Erhvervs klare opfattelse, at den snævre fortolkning er i strid med direktivteksten, og vi opfordrer derfor Folketinget til at undlade at overimplementere. Vi har gjort de relevante ministerier samt EU-Kommissionen opmærksom på problemet.
