23948sdkhjf
Annonce

Wupti skal ikke længere konkurrere med Amazon

Salling Group lægger ambitiøse planer på hylden. Nu skal Wupti koncentrere sig om elektroniksalg igen.

Siden Salling Group købte onlineshoppen Wuptifra 3C Retail og Niels Thorborg i 2015, har virksomheden flere gange proklameret, at planen var at konkurrere med Amazon. 

Læs også: Salling Group gik frem på top og bund i 2021 men forudser svært 2022

Wupti, der tidligere var kendt som forhandler af elektronik og hvidevarer, skulle nu til at sælge andre forhandleres produkter på en stor onlinemarkedsplads, der skulle samle den danske handel mod udenlandske giganter

Men de ambitiøse planer om at få danskerne til at "tænke Wupti med det samme" i forbindelse med onlineshopping gik langsommere end ventet, og nu fortæller Finans, at Salling Group igen ændrer fokus. 

I forbindelse med nedskæringerne for nyligt er det bestemt, at Wupti nu igen skal til at koncentrere sig om salg af elektronik og hvidevarer, skriver Finans.  

- Vi har lagt en digital strategi om, hvad vi skal satse på. Markedspladsen kunne nok på sigt blive en succesfuld drift, men på det niveau, hvor vi er nu, falder det bort til andre vigtige prioriteter med større potentiale og forbindelse til vores samlede forretning, siger Thor Jørgensen, der har ansvar for e-commerce hos Salling Group. 

Wuptis markedsplads lukker om nogle måneder. 

Se også: RetailNews tester de store elektronikforretninger online

Kommenter artiklen
Annonce
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.11