23948sdkhjf

Coop gentager økokampagne efter sidste års kontroverser

Sidste år endte det med, at adskillige købmænd fjernede Samvirke fra hylderne, da Coop holdt "Øktober".

Sidste år satte Coops Øktober-kampagnen sprøjtegift på dagsordenen og sikrede et historisk højt salg af økologi.

Coop har faktisk aldrig nogensinde solgt så meget økologi på en måned, som de gjorde i oktober 2017, fortæller koncernen i en pressemeddelelse.

Det blev til hele 22 procent mere økologi end i oktober 2016, og Coop håber at slå rekorden igen i år, hvor Øktober igen er på programmet. 

- Vi er meget stolte af sidste års rekord og håber at kunne slå den i år. Danskerne har i den grad taget økologien til sig, og vi ved, at mange vælger økologi for netop at undgå rester af sprøjtegift i maden, kroppen, naturen og grundvandet, siger Coops CSR-chef Thomas Roland.

Øktober-kampagnen sidste år var dog ikke en udelt succes. 

Kampagnen gav dengang anledning til en del kritik - især over en specifik Samvirke-forside, som kritikerne mente dæmoniserede traditionelle landbrug. 

Det fik en række købmænd til at fjerne Samvirke fra hylderne

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157