23948sdkhjf

Klumme: Ny teknologi vil være en game changer for dansk detailhandel

Forestil dig en verden, hvor betalingsløsninger er fleksible og byder på et væld af muligheder. 

Det er nu muliggjort af en ny 'Tap on Any Device'-teknologi, som gør det muligt at betale på spejlet i prøverummet, køleskabet eller endda i tandlægestolen.

I en verden, hvor teknologien konstant udvikler sig, står detailhandlere over for en revolution i måden, de betjener deres kunder på. 

Det handler ikke længere kun om at sælge produkter, men om at skabe exceptionelle kundeoplevelser - og betaling er en del af denne oplevelse.

Forestil dig, at du vælger det perfekte outfit i en tøjbutik og betaler for det direkte fra prøverummet via spejlet. 

Du kan også snuppe en kold snack fra hotelværelset og betale via en indbygget skærm på køleskabet - eller betale dit måltid i restauranten direkte ved bordet, uden at skulle vente på regningen.

Betalingen bliver usynlig

Den traditionelle betalingsproces, som vi har kendt den i årtier, virker mere og mere forældet. 

I takt med udbredelsen af kontaktløse betalinger med ”Tap on Phone” er din smartphone blevet til en kortterminal. 

Men det er blot første skridt mod en ny æra, hvor stort set enhver device vil kunne bruges som betalingsterminal.

Med dette fremskridt kan virksomheder bruge enhver smart enhed til at integrere den nyeste betalingsteknologi - uanset om det er et smart spejl eller en håndholdt computer. 

I den nye fase bliver betalinger næsten en usynlig proces - til gavn for både forhandlere og deres kunder.

Samtidig vil det minimere omkostningerne og besværet ved den kostbare terminal-hardware, som mange virksomheder stadig bruger i dag.

Vejen til vækst

I forhold til potentialet til at øge produktiviteten og forbedre kundeoplevelsen må vi konstatere, at vanetænkningen formodentlig er den største barriere for udbredelsen af nye betalingsteknologier.

Innovation inden for betalinger fortsætter i hastigt tempo, hvilket gør teknologi til en udviklingsmulighed snarere end en barriere.

Det udmønter sig i infrastruktur, der er tilgængelig for alle. 

Takket være den nyeste betalingssoftware kan handlende spare penge, tid og ressourcer ved at bruge deres eksisterende virksomhedsenheder eller blot deres smartphone til at acceptere betalinger.

For handlende, der er vant til mere traditionelle løsninger, kan der meget vel være spørgsmål omkring sikkerheden ved enhver ny teknologi. 

Partnersskabspotentiale

Tap on Any Device-teknologi åbner et potentiale i partnerskaber inden for detailvirksomhedens hardware- og POS-softwareøkosystem. 

Betalingsteknologi, der kan integreres med enhver software og hardware, giver udbydere mulighed for at udvikle nye, branchespecifikke løsninger, der hjælper virksomheder med at skræddersy betalingsrejser til deres behov og kundepræferencer. 

Forretningsdrift og betalinger bliver en alt-i-én-løsning, der gør betalingsprocessen så smidig og ubesværet som muligt.

Ud over at ændre måden, vi tænker på, hvad der kan og ikke kan være en betalingsterminal, fungerer denne Tap on Any Device-teknologi også problemfrit bag kulisserne.

Den nye bølge af betalinger baner vejen for nye kasseoplevelser, der er så intuitive, behagelige og effektive - næsten usynlige - hvilket får den måde, vi betaler for varer og tjenester, til at virke "old school".

Tidligere klummer på RetailNews

Artiklen er en del af temaet Klummehjørnet.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11