23948sdkhjf

Klumme: Fremtidens retail er AI, og danske retailere skal med på vognen

AI satte uden tvivl sit præg på 2023 - også i det danske erhvervsliv. 

Det lader imidlertid til, at retailbranchen halter bagefter. 

Ifølge en ny analyse fra Retail Institute Scandinavia holder de fleste danske retailere sig forsat blot ved snakken og nysgerrigheden. 

Vender vi os mod det globale marked, ser situationen dog lidt anderledes ud. 

Både kinesiske, amerikanske, men også europæiske retailere, har indstillet kursen mod fremtidens AI-baserede retail. Mange har introduceret brugen af teknologi overfor både kunder og medarbejdere. 

Bl.a. har den franske retailgigant Carrefour implementeret AI på flere forretningsniveauer. 

Men hvad kan danske retailere så gøre for at følge med det globale marked?

Mere personligt

Ifølge Adyens seneste retailbarometer forventer 50% af de danske forbrugere mere personalisering i forhandlernes loyalitetsprogrammer. 

De ønsker, at retailere skal huske deres præferencer og købshistorik, så de kan tilbyde en personlig shoppeoplevelse. 

AI kan give personlige anbefalinger og reklamer, som giver retailere mulighed for at sende skræddersyede e-mails, forslå relevante produkter og tilpasse brugergrænseflader. 

I fremtiden kan vi forestille os, at AI forudsiger kundernes behov, allerede før de selv realiserer dem. 

AI vil også kunne tilpasse kurven for at foreslå sundere alternativer til produkter baseret på en forståelse af kundens individuelle fødevarevalg.

AI-drevet automatisering

Retailbarometeret angiver desuden, at 35% af de danske forbrugere sætter pris på tekniske løsninger i fysiske butikker, der gør shoppeoplevelsen mere effektiv. 

Konceptet med autonome butikker er ikke kun futuristisk, men er allerede ved at tage form. 

Med et net af sensorer, kameraer og maskinlæringsalgoritmer kan produkter registreres og faktureres automatisk, når kunderne går ud, hvilket både optimerer kundeoplevelsen og driftseffektiviteten. 

Butikker med AI-kameraer vil også kunne måle en kundes følelsesmæssige reaktioner på produkter og skærme, samt præsentere kunden for tilbud i realtid, der således appellerer til deres nuværende humør.

Chatbots

Chatbots-drevet af AI kan forstå kontekster, håndtere forespørgsler og lære af interaktioner. 

For retailere kan det reducere driftsomkostningerne og kundeservicebemanding. 

I fremtiden kan chatbots udvikle sig til virtuelle shoppingassistenter, der hjælper kunderne gennem hele shoppingrejsen og tilbyder personlig rådgivning i stedet for en kollega i butikken. 

Avancerede chatbots vil kunne registrere kundernes følelser og kunne justere svar for at tilpasse sig brugerens følelser, som sikrer en mere empatisk kundeservice. 

Dette ville også bidrage til at personalisere shoppeoplevelsen.

AI-drevet lagerstyring

Udsolgte eller overlagerscenarier kan være dyre for retailere. 

AI kan forudsige efterspørgslen med høj nøjagtighed og ved at analysere historiske salgsdata, lokale begivenheder, vejrudsigter og globale nyheder, kan AI give handlingsrettet indsigt. 

Med integration af AI og IoT (Internet of Things) bliver lagersporing i realtid mulig, hvilket kan føre til dynamiske prisstrategier og salgsfremmende justeringer. 

AI-drevne robotter og droner kan styre lageroperationer fra genopfyldning af hylder til plukning og pakning af ordrer.

Ansigtsgodkendelse

AI-støttet ansigtsgodkendelse vedtages allerede hurtigt i retailverdenen. 

Det kan blandt andet øge sikkerheden, da man kan spore potentielle butikstyve og kontrollere adgangen til begrænsede områder i butikker eller lagre, ansigtsbaserede betalinger og aldersbekræftelse for begrænsede produkter med mere. 

Ansigtsgodkendelse kan også hjælpe med at forbedre kundesupport, genkende tilbagevendende kunder, og butikspersonalet kan give en mere personlig betjening.

Kulstofsporing

Ifølge Dansk Erhverv går mere end halvdelen af danskerne op i miljø- og klimahensyn, når de køber ind.

Efterhånden som miljøbevidstheden stiger, er retailere under pres i forhold til at dokumentere deres bæredygtighedsindsats. 

AI kan hjælpe retailere med at spore deres kulstofaftryk på tværs af forsyningskæder. 

AI kan analysere og give indsigt i kulstofintensive områder og forslå strategier til reduktion. 

AI kan også bruges til at optimere energiforbruget i butikker, lagre og under transport og ved at forudsige efterspørgslen, kan AI også reducere affald og dermed bidrage til bæredygtighed.

AI har allerede sat sit præg på retail, og udviklingen vil kun forsætte. 

Det handler bare om, at danske retailere skal med på vognen, hvis de skal følge med på det globale marked. 

Det skal de.

Tidligere klummer på RetailNews

Artiklen er en del af temaet Klummehjørnet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078